Den Danske Bank og Framfab Networkers indgår strategisk samarbejde
Den Danske Bank og Framfab Networkers indgår strategisk samarbejde Den Danske Bank og Framfab Networkers har indgået en strategisk samarbejdsaftale om udvikling af løsninger til bankens digitale forretningsområder. Aftalen, der foreløbig løber i to år, omfatter såvel forretningsudvikling som udvikling af digitale produkter og markedsføring i digitale medier. De første synlige resultater af samarbejdet forventes hen over sommeren. "For Framfab er aftalen en milepæl, fordi vi kommer til at arbejde tæt sammen med den førende aktør i den finansielle sektor. Vi er stolte over at vi bliver samarbejdspartner, fremfor blot en leverandør af digitale ydelser. Den Danske Bank har med aftalen vist at de virkelig satser på udviklingen af digitale services, og det er interessant for os at være med til. Med Den Danske Bank blandt vores nøglekunder cementerer vi vores strategi om at arbejde med en markedsleder i hver branche, og giver samtidig vores medarbejdere nye og spændende udfordringer inden for finansområdet." siger adm.dir. Peter Schmidt, Framfab Networkers A/S. Framfab Networkers er den danske del af den internationale Internet konsulentvirksomhed Framfab. Framfabs mission er at hjælpe virksomheder med at forstå og udnytte de digitale muligheder i netværksøkonomien. Framfab har i dag mere end 1700 medarbejdere fordelt på 41 kontorer lokaliserede i Borås, Göteborg, Köln, Køpenhavn, Linköping, London, Lund, Malmø, Oslo, Palo Alto, Paris, Rom, Skövde, Stockholm, Sundsvall, Uppsala och Västerås. Blandt Framfabs kunder er 3M, AstraZeneca, AXA, Electrolux, Ericsson, France Telecom, IKEA, Internationale Røde Kors, SAAB-gruppen, TeleDanmark, Vattenfall, Volvo Car Corporation og Volvo Gruppen. Yderligere information: Adm. dir. Peter Schmidt, Framfab Networkers A/S, telefon 39 16 29 29, mobil 20 80 01 10, e-mail peter.schmidt@framfab.dk Underdirektør John Andersen, Den Danske Bank, 33 44 00 00, johand@dendanskebank.dk ------------------------------------------------------------ Besoeg http://www.bit.se for mere information Foelgende filer kan downloades: http://www.bit.se/bitonline/2000/03/01/20000301BIT00650/bit0001.pdf http://www.bit.se/bitonline/2000/03/01/20000301BIT00650/bit0002.doc