Framfab Danmark & Nike lancerer Shox websted i USA Canada

Report this content

Framfab Danmark & Nike lancerer Shox websted i USA Canada Den globale lancering af Nike Shox, Nike's nyeste og teknologisk mest avancerede sko, begyndte i torsdags med launchen af Nike Shox websitet i USA og Canada. Lanceringen er specielt bemærkelsesværdig, da det er første gang i Framfab/Nike alliancens historie, at Framfab har været strategisk og kreativt ansvarlig for et website, der udelukkende henvender sig til det Nordamerikanske kontinent. "Det var en stor udfordring at skabe sitet, for vi ønskede at lave et site, der lever op til Shox-skoenes revolutionerende teknologi. Vi har prøvet at formidle skoens enestående design og funktion, og at give brugeren en smagsprøve på den unikke følelse det giver at have dem på," siger Lars Bastholm, Creative Director. Websitet er en integreret del af den globale reklamekampagne, der starter i USA og Canada i disse dage, og som vil indtage Europa, Asien og resten af verden i det nye år. Sitet giver brugerne mulighed for at få mere at vide om Nike Shox-teknologien og indeholder områder hvor brugerne kan få en fornemmelse af, hvordan det vil føles at få "fodraketterne" på. Flere af verdens bedste atleter fortæller om deres indtryk af skoene på sitet. Nike Shox er resultatet af 16 års forskning og udvikling hos ingeniørerne i Nike Sports & Research Lab i Oregon. Yderligere information: Kontakt Lars Bastholm, Framfab, 39 16 29 20, lars.bastholm@framfab.dk Framfabs mission er at hjælpe virksomheder med at forstå og udnytte de digitale muligheder i netværksøkonomien. Framfab har kontorer i Danmark, Frankrig, Italien, Holland, Norge, Storbritannien, Sverige og Tyskland, Bulgarien, Spanien, Schweiz, USA og Østrig. Blandt Framfabs kunder er 3M, AstraZeneca, AXA, BLU, Danske Bank, Electrolux, Ericsson, Expressen, France Telecom, Hydro Texaco, IKEA, Internationale Røde Kors, Kellogg's, Nike Europe, SAAB-gruppen, Vattenfall, Volvo Car Corporation og Volvo Gruppen. Framfab er noteret på Stockholms Børs, Liste O (FTID). ------------------------------------------------------------ Besoeg http://www.bit.se for mere information Foelgende filer kan downloades: http://www.bit.se/bitonline/2000/11/27/20001127BIT00320/bit0001.doc http://www.bit.se/bitonline/2000/11/27/20001127BIT00320/bit0002.pdf

Dokumenter og links