LED iBond’s emission overtegnet
Markedsinteressen for LED iBond International’s (LED iBond) fortegningsemission, der blev offentliggjort 16. marts 2021, har været stor – både blandt selskabets eksisterende aktionærer og blandt nye investorer.
Det samlede antal tegningsanmodninger udgjorde i alt DKK 92,3 mio. Fortegningsemissionen på DKK 57,1 mio., svarende til et udbud af 3.172.965 nye aktier, blev dermed overtegnet med 62 %. Som følge af den store interesse for at tegne aktier har selskabet ikke gjort brug af de indhentede tegningsgarantier i forbindelse med fortegningsemissionen.
Ca. 33,5 % af de nye aktier er tegnet på grundlag af tegningsretter, mens de øvrige ca. 66,5 % af aktieudbuddet er tegnet af eksisterende aktionærer og omkring 500 nye aktionærer. Fordelingen af denne del af aktieudbuddet er foretaget i overensstemmelse med principperne beskrevet i prospektet af 16. marts 2021.
Rolf H. Sprunk-Jansen, administrerende direktør i LED iBond International A/S, siger:
– Vi er meget tilfredse med dette resultat af fortegningsemissionen. Det er en kæmpe succes for virksomheden og for vores medarbejdere, både at de eksisterende aktionærer bakker op om forretningen med yderligere kapital, og at vi kan byde velkommen til 500 nye aktionærer. Det giver det bedst tænkelige afsæt for planerne om at sætte ekstra fart på forretningsudvikling og produktionskapacitet.
LED iBond forventer, at afviklingen af de udbudte aktier og registrering af aktiekapitalforhøjelsen hos Erhvervsstyrelsen finder sted 27. april 2021.
Selskabet forventer endvidere, at første handelsdag på Nasdaq First North Growth Market Denmark for de nye aktier vil blive 28. april 2021, og at sammenlægning af midlertidig og permanent ISIN-kode vil blive gennemført 29. april 2021 efter kl. 17:00.
Yderligere information
Rolf H. Sprunk-Jansen, CEO
Mobil: +45 2020 3005
Email: rsj@ledibond.com
Kontakt til selskabet
LED iBond International A/S
Agern Allé 5A
2970 Hørsholm
Danmark
CVR 36041609
+45 7070 7855
info@ledibond.com
www.ledibond.com
Kontakt til certified advisor
Västra Hamnen Corporate Finance
Jungmansgatan 12
211 19 Malmö
Sverige
+46 40 200 250
ca@vhcorp.se
Om LED iBond International A/S
LED iBond International, der er stiftet i 2014, leverer innovative lysløsninger med integreret datafunktionalitet. Selskabets løsninger bygger på dyb indsigt i moderne LED-teknologi og mange års udvikling. Den patenterede teknologi giver mulighed for at skabe kraftfulde lysløsninger i næsten enhver form; løsninger som samtidig fungerer som en ‘open source’ strømkilde og digitalt netværk for ”smarte” komponenter som fx sensorer, højtalere og kameraer. LED iBond’s teknologi er allerede implementeret i mange projekter, fra intelligent hyldebelysning til store indendørs belysningsprojekter som eksempelvis installationen of 3,2 kilometer Tracy®, selskabets innovative flagskibsprodukt, på DTU, Danmarks Tekniske Universitet.
Med stærke dataoverførselsfunktioner, effektiv køling og en overlegen form-faktor fokuserer LED iBond på tre vigtige markeder: intelligente bygninger, UV-desinfektion og vertikalt landbrug, som alle ventes at vokse betydeligt i de kommende år.
LED iBond International A/S er noteret på Nasdaq First North Growth Market Denmark
(ticker: LEDIBOND).