LED iBond skal levere hylder med indbygget lys til industriel ’vertical farming’
LED iBond International A/S (LED iBond) har indgået et strategisk partnerskab med Senmatic A/S om OEM-leverance af hylder med indbygget vækstlys til Senmatics udbud af løsninger til industriel vertical farming.
Når samarbejdet er fuldt indfaset i løbet af nogle år, forventer LED iBond, at det nye partnerskab vil generere en årlig omsætning til selskabet på over DKK 10 millioner.
De nye vertical farming-hylder er baseret på LED iBond’s patenterede lyspaneler, der kombinerer høj køleeffektivitet og minimalt pladsbehov med høj bæreevne. Hylderne kan leveres med yderligere ventilation.
Rolf H. Sprunk-Jansen, administrerende direktør i LED iBond, siger:
- I partnerskab med Senmatic træder LED iBond nu kommercielt ind på det industrielle vertical farming-marked. Senmatic er en ideel partner for os med deres vertical farming-teknologi og deres 40 globale forhandlere, der kan bringe vores LED armaturer i spil i en helt ny branche med et enormt vækstpotentiale. Senmatic-aftalen bestyrker os i forventningen om, at LED iBond’s udmeldte finansielle mål er inden for rækkevidde.
Det strategiske partnerskab mellem Senmatic og LED iBond bygger på Senmatics indgående viden om LED-vækstlys og softwareløsninger til industriel vertical farming og LED iBond’s unikke LED-teknologiplatform. Mads Nychel, administrerende direktør i Senmatic A/S, siger:
- Vi har over 40 års erfaring med indendørs planteproduktion. Med kombinationen af LED iBond’s supertynde og energieffektive lyshylder og vores controllere og software vil vi skabe en multifunktionel vertical farming-løsning med de bedste vækstbetingelser for industriel indendørs planteavl. Partnerskabet med LED iBond vil bidrage til vores vækst på vertical farming-markedet, så vi er meget glade for denne mulighed for at samarbejde med LED iBond.
LED iBond og Senmatic planlægger at lancere deres kombinerede vertical farming-løsning i slutningen af 4. kvartal 2020. Partnerskabet med Senmatic er allerede indregnet i LED iBond’s forventninger til selskabets fremtidige finansielle udvikling.
Yderligere information
Rolf H. Sprunk-Jansen, CEO
Mobil: +45 2020 3005
Email: rsj@ledibond.com
Kontakt til selskabet
LED iBond International A/S
Diplomvej 381
2800 Kgs Lyngby
Danmark
CVR 36041609
+45 7070 7855
info@ledibond.com
www.ledibond.com
Kontakt til certified advisor
Per Lönn
Telefon: +46 40 200 250
Email: per.lonn@vhcorp.se
Västra Hamnen Corporate Finance
Jungmansgatan 12
211 19 Malmö
Sverige
Om LED iBond International A/S
LED iBond International, der er stiftet i 2014, leverer innovative lysløsninger med integreret datafunktionalitet. Selskabets løsninger bygger på dyb indsigt i moderne LED-teknologi og mange års udvikling. Den patenterede teknologi giver mulighed for at skabe kraftfulde lysløsninger i næsten enhver form; løsninger som samtidig fungerer som en ‘open source’ strømkilde og digitalt netværk for ”smarte” komponenter som fx sensorer, højtalere og kameraer. LED iBond’s teknologi er allerede implementeret i mange projekter, fra intelligent hyldebelysning til store indendørs belysningsprojekter som eksempelvis installationen of 3,2 kilometer Tracy®, selskabets innovative flagskibsprodukt, på DTU, Danmarks Tekniske Universitet.
Med stærke dataoverførselsfunktioner, effektiv køling og en overlegen form-faktor fokuserer LED iBond på tre vigtige markeder: intelligente bygninger, UV-desinfektion og vertikalt landbrug, som alle ventes at vokse betydeligt i de kommende år.
Om Senmatic A/S
Senmatic har i over 40 år været en førende producent af avancerede gartneriløsninger samt sensorer til måling af temperatur, fugtighed og gas i f.eks. olie- og gasindustrien. Med et globalt netværk af 40 forhandlere sigter Senmatic mod at styrke sin position inden for sensor- og gartneriområdet med stærk kvalitetsstyring, pålidelige produkter og fleksibel teknologi. Senmatic beskæftiger mere end 90 medarbejdere på hovedkontoret i Søndersø, Danmark og et salgskontor i Shanghai, Kina.
I 2016 blev Senmatic A/S købt af Indutrade, en international industrikoncern noteret på Nasdaq i Stockholm, Sverige.