Ny ordre på UV-C LED-baserede desinfektionssystemer til lufthavne
LED Aviation vil i Q4 2020 i tæt samarbejde med LED iBond International (LED iBond) påbegynde leverancen til Vanderlande af kviksølvfri UV-C LED-baserede desinfektionssystemer til sikkerhedskontrollen i internationale lufthavne.
Det er resultatet af en ordre, som Vanderlande netop har afgivet til LED Aviation, en spin-off fra LED iBond. Ordren, der er LED iBond’s hidtil største enkeltordre, omfatter fremstilling af 50 UV-C LED-baserede desinfektionssystemer til indbygning i Vanderlandes sikkerhedskontrolsystemer. Ordren skal effektueres inden udgangen af Q1 2021.
LED iBond ejer 41 % af LED Aviation og leverer patenteret teknologi, knowhow og produktion til selskabet. Rolf H. Sprunk-Jansen, administrerende direktør i LED iBond siger:
- Denne første ordre fra Vanderlande er vores største ordre nogensinde. Den omfatter 50 systemer, hvilket svarer til omkring det dobbelte af kapaciteten i sikkerhedskontrollen i en mellemstor lufthavn som Københavns Lufthavn – og vi forventer flere ordrer i fremtiden. Samarbejdet med Vanderlande, som er en af de store aktører i branchen, er en vigtig milepæl på vores vej til UV-C desinfektionsmarkedet. Ordren viser, at vores kviksølvfri UV-C-løsning kombineret med den slanke formfaktor og den høje køleeffektivitet i LED iBond's patenterede lyspaneler kan installeres selv på steder, hvor pladsen er trang.
Vanderlande har hovedkontor i Holland og er verdensledende på markedet for effektiv logistisk procesautomatisering i lufthavne og på pakkehåndteringsmarkedet. Virksomheden er også en førende leverandør af procesautomatiseringsløsninger til lagre og pakhuse. Ole Brinks Andersen, administrerende direktør og medstifter af LED Aviation, udtaler:
- Vi er meget glade for, at Vanderlande har valgt LED Aviation's desinficeringssystem som deres fremtidige antimikrobielle løsning. Jeg er sikker på, at vores desinfektionsløsning både vil reducere sundhedsrisikoen for personale og passagerer og sikre betydelige omkostningsbesparelser for lufthavnene. Ordren er en blåstempling af vores løsning og et vigtigt kommercielt skridt for os.
Timothy Mathews, Managing Director for Vanderlande PAX Solutions, tilføjer:
- Vanderlandes bagagehåndteringssystemer kan flytte over 4 milliarder stykker bagage rundt om i verden hvert år, og vores systemer er i drift i 600 lufthavne, heraf 12 af verdens 20 største lufthavne. Med LED Aviation’s desinfektionsteknologi som komponent i vores sikkerhedskontrolløsninger vil vi kunne understøtte vores kunder endnu bedre i bestræbelserne på at sikre passagererne en tryg og problemfri rejse gennem lufthavnen.
OEM-aftalen mellem LED Aviation og Vanderlande er allerede indregnet i LED iBond’s forventninger til selskabets fremtidige finansielle udvikling.
Yderligere information
Rolf H. Sprunk-Jansen, CEO
Mobil: +45 2020 3005
Email: rsj@ledibond.com
Kontakt til selskabet
LED iBond International A/S
Diplomvej 381
2800 Kgs Lyngby
Danmark
CVR 36041609
+45 7070 7855
info@ledibond.com
www.ledibond.com
Kontakt til certified advisor
Per Lönn
Telefon: +46 40 200 250
Email: per.lonn@vhcorp.se
Västra Hamnen Corporate Finance
Jungmansgatan 12
211 19 Malmö
Sverige
Om LED iBond International A/S
LED iBond International, der er stiftet i 2014, leverer innovative lysløsninger med integreret datafunktionalitet. Selskabets løsninger bygger på dyb indsigt i moderne LED-teknologi og mange års udvikling. Den patenterede teknologi giver mulighed for at skabe kraftfulde lysløsninger i næsten enhver form; løsninger som samtidig fungerer som en ‘open source’ strømkilde og digitalt netværk for ”smarte” komponenter som fx sensorer, højtalere og kameraer. LED iBond’s teknologi er allerede implementeret i mange projekter, fra intelligent hyldebelysning til store indendørs belysningsprojekter som eksempelvis installationen of 3,2 kilometer Tracy®, selskabets innovative flagskibsprodukt, på DTU, Danmarks Tekniske Universitet.
Med stærke dataoverførselsfunktioner, effektiv køling og en overlegen form-faktor fokuserer LED iBond på tre vigtige markeder: intelligente bygninger, UV-desinfektion og vertikalt landbrug, som alle ventes at vokse betydeligt i de kommende år.
Om Vanderlande
Vanderlande blev grundlagt i 1949 og har mere end 6.500 ansatte, der har fokus på at fremme kundernes forretning på alle kontinenter. Med en stabilt voksende omsætning på EUR 1,6 mia. har virksomheden gennem de sidste syv årtier etableret et internationalt omdømme som en pålidelig partner for effektiv logistisk procesautomatisering.
Om LED Aviation A/S
LED Aviation, der blev grundlagt i marts 2019, leverer kviksølvfri desinfektionsløsninger baseret på UV-C LED'er til installation i lukkede og kompakte omgivelser, f.eks. bagagesystemer i lufthavne. Virksomhedens løsninger er baseret på LED iBond’s patenterede teknologi. LED iBond ejer 41 % af LED Aviation.