Lindex fortsætter sin ekspansion i Danmark og åbner ny butik i Aarhus
Lindex fortsætter sin vækstrejse på det danske marked og åbner i efteråret 2026 sin tredje butik i Danmark – denne gang i Aarhus. Etableringen er endnu et skridt i modevirksomhedens ekspansion i landet og styrker den lokale tilstedeværelse.

”Vi er meget glade for at fortsætte vores ekspansion i Danmark og åbne vores tredje butik, nu i Aarhus. Danmark er et vigtigt marked for os, og vi oplever en stærk interesse fra danske kunder. Med denne etablering ser vi frem til at byde endnu flere velkommen til at opdage Lindex og vores svenske design. Vores fysiske butikker spiller en vigtig rolle i at skabe en mere personlig relation til kunden, og vi ser frem til at blive en naturlig del af detailhandlen i Aarhus,” siger Caroline Öhgren, Chief Commercial Officer hos Lindex.
Den nye butik i det centrale Aarhus åbner i efteråret 2026 og bliver på cirka 900 kvadratmeter, fordelt på to etager. Butikken vil tilbyde Lindex’ undertøj, børnetøj og dametøj, hvor svensk design kombinerer tidløs funktionalitet med et moderne og glædesfyldt udtryk til hverdagens behov og en langsigtet garderobe.
Med to eksisterende butikker i Danmark – én i Rødovre Centrum lige uden for København og én i Rosengårdcentret i Odense – er etableringen i Aarhus endnu et skridt i at styrke Lindex’ fysiske tilstedeværelse i landet. Samtidig er hele sortimentet tilgængeligt online på lindex.dk, hvilket gør det muligt for kunder at møde brandet både i butik og digitalt.
For mere information, kontakt:
Kristina Hermansson
Head of Communications
Telefon: +46 (0)31 739 50 70
E-mail: press@lindex.com
Lindex er en af Europas førende modevirksomheder med cirka 430 butikker i 17 markeder samt onlinesalg. Lindex tilbyder inspirerende og prisvenlig mode til den stilbevidste og modeinteresserede kvinde. Sortimentet omfatter flere forskellige koncepter inden for undertøj, børnetøj, dametøj og kosmetik. Lindex er i vækst – både gennem egne kanaler og i samarbejde med globale modeplatforme. Lindex højere formål er at skabe meningsfuld forandring for kvinder, og Lindex bæredygtighedsløfte er at gøre en forskel for fremtidige generationer ved at styrke kvinder, respektere planeten og sikre menneskerettigheder. Lindex er et helejet datterselskab af Lindex Group plc. Yderligere information findes på www.lindex.com