Eksotiske biler og bar hud
LIQUI MOLY præsenterer sin erotiske kalender for 2018 – og to andre vægkalendere
Oktober 2017 – Eksotiske biler og bar hud – det er emnerne for den tyske motorolie- og additivspecialist LIQUI MOLYs erotiske kalender for 2018, der præsenteres nu. Billederne blev taget ved tuningværkstedet Hamann. Hamann sørgede for, at modellerne måtte kæmpe om opmærksomheden med en række helt unikke biler.
Olieproducenten og tuningværkstedet har gennem mange år haft et tæt samarbejde. De to virksomheder ligger kun en halv time i bil fra hinanden. Billederne til kalenderne blev taget om sommeren, og det tog en uge at få alle billederne i kassen. Resultatet er en særligt "lang" kalender, der allerede starter i december og omfatter 13 måneder.
Ud over den egentlig erotiske kalender er der også en mere anstændig version med mindre bar hud. Det særlige er, at denne kalender indeholder de samme motiver som den erotiske kalender – pigerne har bare mere tøj på. Hvis man synes, at de smukke piger stjæler opmærksomheden fra bilerne, er motorsportskalenderen fra LIQUI MOLY et bedre valg. Den indeholder billeder af motorsporten i alle dens afskygninger – på to hjul, fire hjul og sågar på vandet.
Den erotiske kalender er en eksklusiv gave til LIQUI MOLYs forretningspartnere, men privatpersoner kan også få fingrene i et eksemplar. Nogle få kalendere bliver sat til salg og kan bestilles på LIQUI MOLY Teamshop på http://www.liqui-moly-teamshop.de/.
Note til redaktioner: Vi leverer gerne enkelte eksemplarer til udlodninger. Kontakt os i tilfælde af interesse.
Peter Szarafinski
Leiter Öffentlichkeitsarbeit Ausland
Head of Media Relations International
Phone: +49 731 1420-189
Mobile: +49 151 16207701
Fax: +49 731 1420-82
Peter.Szarafinski@liqui-moly.de
LIQUI MOLY GmbH
Jerg-Wieland-Straße 4 | 89081 Ulm | GERMANY
Om LIQUI MOLY
Med cirka 4.000 produkter tilbyder LIQUI MOLY et verdensomspændende og enestående bredt udvalg af kemiske produkter i bilbranchen: Motorolier og additiver, smørestoffer og pastaer, forskellige slags spray og bilplejeprodukter, klæbe- og tætningsmaterialer. LIQUI MOLY blev grundlagt i 1957, og alle produkter fremstilles i Tyskland. I hjemlandet er virksomheden klart markedsførende indenfor additiver og kåres år efter år som det bedste oliemærke. Virksomheden ejes og ledes af Ernst Prost og er repræsenteret på markedet i 120 lande. I 2016 omsatte LIQUI MOLY for 489 mio. euro.