Lokal chefoptiker udnævnt som ny partner i Louis Nielsen

Report this content

Den 34-årige chefoptiker Lise Hedegaard Stevn, Louis Nielsen i Herning, er blevet udpeget som ny partner i optikerkæden og bliver således med-ejer af butikken

Efter fire et halvt år som ansat hos Louis Nielsen i Herning er den 34-årige chefoptiker Lise Hedegaard Stevn blevet optaget som partner i optikerkæden. Dermed bliver hun medejer af butikken på Torvet i Herning. - Jeg er utroligt glad for at få denne mulighed. Det har altid været lidt af en drøm for mig at blive selvstændig og få min egen forretning, og det er virkelig spændende for mig at få muligheden for at drive og være medejer af Louis Nielsen butikken her i Herning, siger Lise Hedegaard Stevn. Den 34-årige chefoptiker og partner har stået i spidsen for Louis Nielsen butikken, siden hun blev ansat i optikerkæden tilbage i maj 2005, og det er noget særligt for hende, at det netop er i Herning, hun nu skal til at være partner og selvstændig - Jeg er jo født og opvokset i Herning, så det var dejligt, da muligheden opstod for, at jeg kunne vende tilbage til byen efter nogle år andre steder. At jeg så også får chancen som partner i Louis Nielsen med udgangspunkt i butikken her i Herning, er helt perfekt, siger Lise Hedegaard Stevn. Da hun i 2005 kom til Louis Nielsen, var det fra en stilling hos Profil Optik i Holstebro, og før da tilbragte hun nogle år i hovedstaden, hvor hun blev udlært optiker hos Synoptik. Fantastisk udvikling - Der har været en fantastisk udvikling i Louis Nielsen de senere år. Det er virkelig blevet top-professionelt og meget effektivt, ligesom vi blandt andet også har fået en virkelig markant markedsføring. Det er dejligt at være en del af den succes, som firmaet har i disse år, siger Lise Hedegaard Stevn. Da den 34-årige nybagte partner begyndte hos Louis Nielsen bestod virksomheden af 32 butikker i alt. I dag er der 58, og ambitionen er at nå op på 86 butikker landet over inden for de næste to-tre år. - Det er jo ret utroligt med sådan en udvikling i en tid med finanskrise og tilbagegang, siger Lise Hedegaard Stevn. 10 Medarbejdere I Louis Nielsen butikken på Torvet har Lise Hedegaard Stevn i alt ni medarbejdere. Ud-over chefen selv er der tre andre optikere, to elever samt fire optikerassistenter. Butik-ken har været i konstant vækst, siden Lise Hedegaard Stevn overtog ledelsen, og om-sætningen er i dag 40 procent større end dengang.

Dokumenter og links