Louis Nielsen åbner ny butik i Vordingborg
Mandag 22. februar slår Ulla Dukholm dørene op til en helt ny Louis Nielsen bu-tik i Vordingborg. Byens nye optiker lover, at åbningen kommer til at betyde øget konkurrence til gavn for kunderne i Vordingborg og omegn.
Den landsdækkende optikerkæde Louis Nielsen A/S åbner ny butik på adressen Algade 69 i Vordingborg. Butikken bliver butik nummer 62 i den succesfulde optikerkæde, som trodser finanskrisen med en ambitiøs plan om at nå op på i alt 86 butikker inden for det næste par år. Louis Nielsen åbner butikken i samarbejde med chefoptiker og partner Ulla Dukholm, der ser frem til åbningen. Den nyudnævnte partner og chefoptiker slår dørene op til den nye butik på adressen Algade 69 i lokaler, hvor der tidligere har været en sytøjsforretning. En placering i byen, som Ulla Dukholm er særdeles glad for. Ulla Dukholm har været ansat i Louis Nielsen siden foråret 2007, og hun har i ansættelsesti-den blandt andet gennemført en intern chef-uddannelse, der har klædt hende godt på til ansvaret som chefoptiker i Vordingborg. - Det var også på den interne lederuddannelse, at jeg for alvor begyndte at lege med tanken om at åbne butik i Vordingborg. Det er snart et par år siden, men på det tidspunkt var det ikke helt afgjort, om Louis Nielsen var interesseret i at åbne i byen, fortæller Ulla Dukholm. - Efter nytår kom jeg tilbage på fuld tid efter barsel, og nu er jeg klar til mit tredje barn. Det skal hedde Louis Nielsen og kommer til verden i Vordingborg, når jeg åbner i slutningen af februar, siger Ulla Dukholm med et smil. Hun er glad for, at det lige præcis er i Vordingborg, hun nu skal drive butik. Hun har nær familie i byen, og på sigt er det heller ikke udelukket, at hun vil flytte til byen. Alsidig karriere Sin alder til trods har den 30-årige chefoptiker og partner allerede en bred og alsidig karriere bag sig. Ulla Dukholm blev udlært i januar 2003 efter læretid i Synoptik. Derefter arbejdede hun forskellige steder for Synoptik, blandt andet i deres butik i Vordingborg, så Louis Nielsens nye partner er også på den måde lokalkendt. I 2004 flyttede hun til København med sin mand. Her var hun med til at åbne en Thiele i Fields. Derefter fik hun job i Brillebutikken, der er en lille selvstændig optiker med egen stelproduktion, i hjertet af København. I april 2007 gik turen så til Louis Nielsen. Først på Amagerbrogade i hovedstaden og senere til Nykøbing Falster, hvor hun har arbejdet frem til åbningen i Vordingborg. Skiftet til Louis Nielsen har hun bestemt ikke fortrudt. - Jeg føler mig meget godt tilpas med Louis Nielsens koncept. Hvor er det fantastisk at lave gode briller til folk uden at skulle være flov over prisen, siger Ulla Dukholm. Stærkt koncept Ulla Dukholm er overbevist om, at Louis Nielsens koncepter er som skabt til folk i det sydsjæl-landske. - Vores 2for1-koncept, hvor kunderne får to par briller for ét par brillers pris, og vores faste lave priser på kvalitets- og designerbriller er noget, folk hernede forstår. De er meget fornuftige og gode til at finde ud af, hvor de virkelig får noget for pengene. Så jeg tror bestemt, at vi kommer til at sætte gang i optikerbranchen lokalt til fordel for kunderne, siger Ulla Dukholm. Gratis synsprøver Der er forfriskninger til kunderne, når det går løs på åbningsdagen i Vordingborg, hvor der ventes et stort rykind af kunder. Blandt andet fordi butikken kører med gratis synsprøver den første uge. Udover chefoptiker og partner Ulla Dukholm kommer personalet i butikken i Vordingborg til at bestå af endnu en optiker samt en optikerassistent. Topchef glad for partnerskab Den administrerende direktør for Louis Nielsen A/S, Mads Nygaard, er glad for, at dørene nu bliver slået op til butikken i Vordingborg. - Vores ambition er at øge antallet af butikker i Danmark til 86 over det næste par år. Som led i den strategi er det en fornøjelse, at Ulla Dukholm nu rykker ind i Vordingborg og dermed også bidrager til at styrke vores position, så vi kommer endnu tættere på kunderne i det sydsjællandske, siger Mads Nygaard. ###