Louis Nielsen flytter til den østlige ende af Kongensgade
Efter 10 år i Kongensgade 100 tager optiker Louis Nielsen nu hele turen ned af Strøget og rykker ind i Kongensgade 19
Folk i Esbjerg og omegn behøver ikke at frygte, at det er hukommelsen eller kompasset, den er gal med, når de torsdag 17. marts får øje på optiker Louis Nielsens facade i Kongensgade.
Butikken vil nemlig den dag være flyttet fra Kongensgade 100 til nye lokaler i Kongensgade 19. Selv om der blot er tale om en flytning nogle få hundrede meter mod øst, er chefoptiker Tina Maria Duus slet ikke i tvivl om, at det vil gøre en kæmpestor forskel – også for kunderne.
- Hele Louis Nielsen holdet glæder sig helt vildt til flytningen, og det kan kunderne også roligt gøre, siger Tina Maria Duus og fortsætter:
- I Kongensgade 19 kan vi helt klart byde kunderne velkommen i en langt flottere butik. Facaden er flottere, og indretningen bliver også meget bedre og overskuelig, og i det hele taget bliver vores nye Louis Nielsen butik indrettet efter de allermest moderne principper overhovedet for en optikerbutik.
Tættere på kunderne
Tina Maria Duus forklarer, at Louis Nielsen altid holder øje med udviklingen. Blandt andet for at kunne servicere kunderne der, hvor det er mest optimalt.
- Som udviklingen har været de senere år, er det klart for os, at vi skal ned og ligge i den østlige ende af gågaden. Det er der, det sker. Det er der, vores kunder naturligt kommer, og det er der, hvor vi også i højere grad vil kunne servicere de mange strøgkunder og forbipasserende, siger Tina Maria Duus. Hun glæder sig over muligheden for at flytte til den ende af Kongensgade, hvor der er allermest liv og gang i den.
Louis Nielsen har efterhånden haft butik i den vestjyske hovedstad i snart 10 år. Butikken ejes og drives i et samarbejde mellem optikerkæden og chefoptikerne Tina Maria Duus og Jesper Hestbech Hansen, der er partnere i Louis Nielsen og dermed medejere af butikken. Jesper Hestbech Hansen er også partner i Louis Nielsen i Varde, og i det daglige er han mest at finde i Varde, mens Tina Maria Duus er mest at finde i Esbjerg.
Erfarne og kompetente
Tina Maria Duus er udlært optiker i 1994. Samme år flyttede hun til Esbjerg, hvor hun har boet lige siden. Her arbejdede hun hos et par optikere og havde en afstikker til en optiker i Kolding, før hun i 2008 blev chefoptiker hos Louis Nielsen i Kongensgade.
Jesper Hestbech Hansen har en tilsvarende solid og mangeårig erfaring. Han arbejdede i 14 år i Synoptik, før han i foråret 2008 forlod kæden til fordel for Louis Nielsen i Varde. Året efter blev han som omtalt også partner i Louis Nielsen i Esbjerg.
Genåbningsfest
For at få tid til den fysiske flytning lukker den gamle butik i Kongensgade ned fra fredag 11. marts.
Til gengæld bliver der fuld knald på festen, når Louis Nielsen genåbner i Kongensgade 19, torsdag 17. marts. Tina Maria Duus og resten af holdet har blandt andet hyret en pølsevogn og serverer gratis pølser i gågaden fra kl. 13-16. Der er blandt andet også popcornmaskine, balloner til børnene, rød løber og gratis synsprøver – og så står hele Louis Nielsen naturligvis også som altid klar med en pose store smil og godt humør til kunderne.
###
Yderligere oplysninger, kontakt:
Tino Pedersen
Head of PR & Communication
Tlf.: 30783051
E-mail: tip@louisnielsen.dk
Om Louis Nielsen A/S:
Louis Nielsen A/S er en af Danmarks største optikerkæder med mere end 70 butikker og knap 600 medarbejdere over hele landet. Virksomheden sælger årligt mere end en kvart million briller og 25 millioner kontaktlinser. Virksomheden er grundlagt i Aalborg i 1978 af optikeren Louis Nielsen, og i 2005 blev Louis Nielsen A/S en del af verdens største privatejede optikerkæde Specsavers, som har mere end 1.400 butikker i 10 lande verden over. Louis Nielsen A/S og Specsavers har som mission at levere høj kvalitet til faste, lave priser.
Tags: