Ny administrerende direktør for Maersk Line Skandinavien
Susanne Jacobsson er udpeget til administrerende direktør for Maersk Line i Skandinavien med hovedkontor i Göteborg. Susanne har siden januar 2010 været salgsdirektør for Maersk Line Skandinavien.
Susanne Jacobsson efterfølger Christian Juul Nyholm, som fortsætter i koncernen og bliver administrerende direktør for Maersk Line i De Forenede Arabiske Emirater.
Lang ledelseserfaring
Susanne Jacobsson er i dag chef for salgsaktiviteterne i Maersk Line i Skandinavien. Hun har en lang og bred erfaring fra primært teleindustrien, hvor hun har haft flere ledende stillinger inden for salg, markedsføring og organisationsudvikling.
- De seneste fire år hos Maersk Line har givet mig en god indsigt i kundernes forretninger og i, hvilken service vi skal levere for at få succes sammen. Vi har en klar strategi med et fortsat stærkt kundefokus, og jeg ser frem til at fortsætte med at udvikle Maersk Line Skandinavien i et krævende og spændende marked, siger Susanne Jacobsson.
Susanne Jacobsson tiltræder sin stilling den 1. juli 2014.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig Charlotte Blomberg på tlf. +46 (0)31-7512004.
Maersk Line Danmark er den danske del af containerrederiet Maersk Line med hovedsæde i Århus og en salgsafdeling i København. Selskabet er 100 % ejet af det danske konsortium Maersk Group. Maersk Line Danmark har ruteforbindelser til hele verden og nogle af de største danske virksomheder som kunder.