3 abonnenter kan ringe gratis hjem
Med øjeblikkelig virkning og frem til mandag kan alle 3 abonnenter som opholder sig i Japan ringe gratis hjem til Danmark.
Japan blev fredag morgen dansk tid ramt af et kraftigt jordskælv, som har krævet mange ofre og har anrettet store materielle skader.
”Alle Danskere, der opholder sig i Japan har nu et stort behov for at komme i kontakt med familien og venner hjemme i Danmark. Derfor har vi besluttet, at 3 abonnenter, der opholder sig i Japan, kan ringe hjem til Danmark uden at skulle bekymre sig om omkostningerne,” siger Knud Løkke Rasmussen, kommunikationschef i 3 Danmark.
3 har på nuværende tidspunkt ikke noget overblik over, hvor mange abonnenter, der befinder sig i Japan og har heller ikke mulighed for at kontakte dem. Håbet er derfor, at medierne kan viderebringe budskabet om, at de kan ringe gratis til Danmark.
For yderligere information:
Knud Løkke Rasmussen, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: knud.lokkerasmussen@3.dk, mobil: 31 200 900
Om 3:
3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd på Danmarks bedste mobile datanetværk. I 2001 vandt 3 en 3G-licens og i 2010 en LTE-licens. Med kombinationen af 3’s eksisterende prisvindende 3G-netværk og det nye LTE-netværk, vil 3 også i fremtiden levere Danmarks bedste mobile datanetværk. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark, Sverige og Norge og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Australien, Østrig, Hongkong, Macau, Irland, Israel, Italien og Storbritannien. Du kan besøge 3 på www.3.dk.
Tags: