3 først med LG Arena.

Report this content

Den længe ventede LG KM900 Arena kommer nu endelig til Danmark. Den fede touchscreen-mobil vil fra 24. april og frem til medio maj blive solgt eksklusivt hos 3. Og allerede mandag 27. april følger 3 op med endnu en LG-lancering af LG KU990i.

Med LG KM900 Arena blæser LG for alvor til kamp blandt topspillerne inden for touchscreens. LG KM900 Arena kommer med den nye Linux-baserede brugergrænseflade, S-Class, der giver nem og hurtig adgang til mobilens mange funktioner. Kombinationen mellem den brugervenlige brugergrænseflade og mobilens imponerende 3” High Resolution Touchscreen er helt unik, og den beskedne kampvægt på kun 105 gram giver LG KM900 Arena en betydelig fordel frem for de noget tungere konkurrenter i samme klasse.

LG KM900 Arena kan desuden bryste sig af et imponerende 5 megapixel kamera, Dolby Mobile Sound System, 8GB indbygget hukommelse samt FM transmitter, der giver mulighed for at afspille musik på telefonen via en FM radio i f.eks. bilen uden brug af kabler. LG KM900 Arenas lillebror, LG KU990i, ser dagens lys hos 3 den 27. april og har ligeledes touchscreen og 5 megapixel kamera, men befinder sig en noget lavere prisklasse end brormand.

”LG har virkelig imponeret os med sin seneste kæmpesatsning, LGM900 Arena, og vi har glædet os meget til at give vores kunder en helt ny og innovativ oplevelse. Med den kommende lancering af LG KU990i er der både noget til dem, der foretrækker en lækker touchscreen-mobil i en prisklasse, hvor alle kan være med, og til dem der gerne ofrer lidt mere på det ypperste inden for sin genre,” siger Stine Green Paulsen, kommunikationschef hos 3 Danmark.

LG KM900 Arena kommer 24. april i farverne sølv og sort og kan købes til kun 999 kr. med abonnementet 3Boost 399 og på www.3Webshop.dk til 899 kr. LGKU990i kan købes fra 27. april i farverne hvid og sort til kun 1 kr. med 3Boost 299 på www.3webshop.dk.

Se billeder af begge LG-mobiler på www.3.dk/billedarkiv.

Tags:

Dokumenter og links