3 giver max fart til lav pris
3 har givet sine abonnementer til virksomheder en ordentlig overhaling. De nye abonnementer har mere indhold, maksimum hastighed – og lave priser.
Nu skærper 3 sin profil yderligere på erhvervsmarkedet og giver virksomheds-abonnementerne en overhaling og en ny skarpere pris.
”3 har formået at slå vores navn fast som en seriøs partner også på erhvervsområdet. Vi har hele tiden fokus på, at kunne give vores kunder det bedste indhold til den skarpeste pris, og med de nye abonnementer er vi endnu mere konkurrencedygtige. Udover nogle meget attraktive priser skiller vores abonnementer sig især ud ved at have maksimum hastighed på alle abonnementer, så kunderne får den bedste oplevelse på deres smartphones hos os,” siger Lars Fruergaard, direktør for erhvervsmarkedet i 3.
Kunderne kan vælge mellem fire abonnementer 3Business S, M, L og XL. Alle har fri sms/mms, gratis opkald til andre 3-kunder og masser af data. Og de tre største abonnementer har datadeling inkluderet.
3Business S har tre timers tale og en GB data inkluderet til 89 kr. pr. måned.
3Business M har seks timers tale og tre GB data inkluderet til 139 kr. pr. måned.
3Business L har 15 timers tale og seks GB data inkluderet til 199 kr. pr. måned.
3Business XL har fri national tale og 15 GB data inkluderet til 299 kr. pr. måned.
Hvis kunderne har behov for mere data, end der er inkluderet i abonnementerne, er der mulighed for at toppe op med hhv. 1, 5 eller 10 GB data.
”Vi kan godt lide at kræse om vores erhvervskunder. Vi ved, at de services, de får fra os, er forretningskritiske. Derfor skal de altid kunne stole på os og vores produkter og services. Og på, at de kan få kompetent sparring og hjælp hos vores medarbejdere. Vi har for nylig ændret i vores organisation, så vi kan blive endnu bedre til at servicere vores kunder, og med de nye abonnementer kombinerer vi kvalitet med meget attraktive priser,” siger Lars Fruergaard.
Portrætfotos til fri afbenyttelse findes på 3.dk/billedarkiv
For yderligere information:
Stine Green Paulsen, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: stine.greenpaulsen@3.dk, mobil: 31 200 400.
Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.
Om 3:
3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd på Danmarks bedste mobile datanetværk. I 2001 vandt 3 en 3G-licens og i 2010 en LTE-licens. Med kombinationen af 3’s eksisterende prisvindende 3G-netværk og det nye LTE-netværk, vil 3 også i fremtiden levere Danmarks bedste mobile datanetværk. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Australien, Østrig, Hongkong, Macau, Irland, Israel, Italien og Storbritannien. Du kan besøge 3 på www.3.dk.
Tags: