3 lancerer iPhone 4S i Danmark den 28. oktober

Report this content

3 lancerer en bred vifte af prisplaner den 28. oktober, der er skræddersyet til iPhone-kunder i Danmark. iPhone 4S vil være til salg med 3Max for 899 kr. for 16GB, 1599 kr. for 32GB og 2.399 kr. for 64GB i alle 3Butikker og på 3.dk. 3 vil samtidig sælge iPhone 4 til 1 kr. for 16GB-modellen. Kunder kan forudbestille både iPhone 4S og iPhone 4 med iOS 5 fra i dag, hvor 3 ligeledes genåbner ventelisten.

iPhone 4S er den mest imponerende iPhone til dato. Den er spækket med stærke nyheder, som fx dual-core A5-chip, der gør den markant hurtigere og grafikken endnu bedre. iPhone 4S indeholder et helt nyt kamera med fuld 1080p HD-opløsning til videooptagelser.

Med lanceringen af ​​iPhone 4S introduceres samtidig det nye styresystem, ​​iOS 5, der indeholder over 200 nye funktioner og tjenester - bl.a. iCloud, så du fra din iPhone, iPad, iPod, Mac eller pc automatisk og trådløst kan dele og gemme dit indhold i skyen.

“Vi har oplevet meget stor interesse for den nye iPhone 4S i Danmark, og vi glæder os til at kunne tilbyde den til danskerne. Analyseinstituttet Mindshare/Norstat foretog for ganske nylig en uvildig undersøgelse af, hvor danskerne vil købe deres næste iPhone. Og den viser, at hele 30% af de adspurgte ønsker at købe den hos 3, så vi har store forventninger til den nye iPhone 4S, der er et godt match til vores prisvindende netværk,” siger Mikkel Torsting, Vice President, Consumer Market, 3 Danmark.

3 planlægger at lave Danmarks fedeste og mest luksuriøse kø foran 3Huset på Vimmelskaftet 35 i København. Vi slår dørene op for salget kl. 00:01 natten til den 28. oktober, og der afsættes 200 stk. iPhone 4S. Man kan stille sig i kø allerede fra kl. 12:00 torsdag den 27. oktober.

Prisplan:

Abonnement: 3Max                                                    
Månedlig ydelse 399 DKK
Voice minutter 6 timers fri taleOver 6 timers tale: 0,69 DKK pr. minut 
SMS Ubegrænset 
MMS Ubegrænset
Data 10GB 
3DataDeling 2 extra SIM kort for iPad + bærbar   
iPhone 4S 16GB* 899 DKK Minimumspris over 6 måneder: 5.342 DDK
iPhone 4S 32GB* 1.599 DKK Minimumspris over 6 måneder: 6.042 DKK
iPhone 4S 64GB* 2.399 DKK Minimumspris over 6 måneder: 6.842 DKK
iPhone 4 16GB* 1 DKK Minimumspris over 6 måneder: 4.444 DKK
*Der er en månedlig afdragsordning på 300 DKK de første seks måneder. 

Du kan se mere om iPhone 4S på: www.3.dk/iphone4s

For yderligere information:
Stine Green Paulsen, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: stine.greenpaulsen@3.dk, mobil: 31 200 400.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

Om 3:
3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd på Danmarks bedste mobile datanetværk. I 2001 vandt 3 en 3G-licens og i 2010 en LTE-licens. Med kombinationen af 3’s eksisterende prisvindende 3G-netværk og det nye LTE-netværk, vil 3 også i fremtiden levere Danmarks bedste mobile datanetværk. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark, Sverige og Norge og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Australien, Østrig, Hongkong, Macau, Irland, Israel, Italien og Storbritannien. Du kan besøge 3 på www.3.dk.

Tags:

Dokumenter og links