3 leverer Netbooks til folket.

Report this content

Alle kan nu få råd til en Netbook-computer med indbygget EazyInternet mobilt bredbånd, så du kan være på nettet overalt. Som de første i Danmark kan 3 nu tilbyde den helt nye og forbedrede Acer Aspire One, som foruden indbygget mobilt bredbånd også har større skærm og længere batterilevetid. Prisen er bare kr. 499 i engangsbetaling og kr. 200 om måneden i 6 måneder ved samtidig oprettelse af et EazyInternet-abonnement.

Med Aspire One og EazyInternet kan man gå på nettet over det meste af Danmark med 7,2 Mbit/s mobilt bred-bånd (typisk oplevet hastighed 2-5,5 Mbit/s) – uden at være afhængig af besværlige ledninger eller WiFi-netværk, som aldrig dækker lige der, hvor man har brug for det. 3 er det første teleselskab i Danmark, som kan tilbyde den nye model af Acer Aspire One, der har indbygget Turbo 3G mobilt bredbånd, så du hverken behøver USB-modem, datakort eller mobiltelefon for at kunne komme på nettet.

Samtidig har 3 gjort det økonomisk muligt for alle og enhver at komme på nettet med den nyeste Netbook fra Acer. Man betaler blot kr. 499 ved oprettelsen og kr. 200 om måneden i 6 måneder, i alt kr. 1.699. Det er en betingelse, at man samtidig tegner et EazyInternet-abonnement til kr. 299 om måneden. Oprettelse koster kr. 200.

”Med vores tilbud på den nye Aspire One med EazyIntenet har vi gjort det særdeles overkommeligt, at komme på nettet over alt med en super smart Netbook. Og prisen er ikke det eneste overkommelige. Aspire One vejer kun 1,33 kilo og fylder mindre end et A4 ark. Det kan tages med over alt, og med indbygget EazyInternet behø-ver man aldrig at spekulere over, hvordan man skal komme på nettet,” siger Stine Green Paulsen, kommunikationschef hos 3 Danmark.

Gennem de seneste måneder er Acer Aspire One i adskillige tests blevet kåret som markedets bedste Netbook, og den nye udgave er endnu bedre. Foruden indbygget Turbo 3G mobilt bredbånd har den forbedrede Aspire One en 10.1 tommer CrystalBright farveskærm, 160 Gb harddisk, indbygget Bluetooth og helt op til seks timers batterilevetid. Ligesom sin forgænger er hjertet i den lille Netbook en Intel Atom-processor med en hastighed på 1,60 GHz. Aspire One har desuden 1 Gb RAM, indbygget webcam og leveres med Microsoft Windows XP Home

Acer Aspire One med EazyInternet fås i farverne”Seashell White”, ”Shadow Black” eller “Sunset Red”. Den kan købes i 3Butikkerne, på 3Webshop.dk og gennem 3’s telesalg fra mandag 16. marts. Support leveres af 3’s kundeservice i samarbejde med Acer, som tilbyder 3’s kunder både afhentnings- og indleveringsservice.

De vedlagte fotos kan frit benyttes af medierne.

Tags: