3 slipper magien løs i Danmark.
Onsdag d. 3. juni lander Danmarks første - og længe ventede - Android-mobil hos 3. Som det første teleselskab i Danmark kan 3 tilbyde sine kunder HTC Magic med det nye, brugervenlige Android-styresystem, som gør det nemmere, sjovere og hurtigere end nogensinde at surfe på det mobile internet. Og med sit stilfulde design er HTC Magic et sikkert hit og et særdeles attraktivt accessory i både herre- og dametasker.
Tålmodigt har de ventet, og nu kommer belønningen til de mange telekunder, der i længe har efterspurgt en mobil baseret på den populære open source-platform, Android. HTC Magic’s ankomst til Danmark bliver fejret med et brag i 3Butikken på Strøget, Østergade 59 i København og i 3Butikken på Søndergade 62 i Århus d. 3. juni fra kl. 9.00-18.00. HTC Magic giver direkte adgang til Google™ -universet og er fuldt integreret med populære Google applikationer som f.eks. Google™ Search, Gmail, Google™ Maps og Youtube. Der er også adgang til Android Market, som byder på flere tusind forskellige programmer og spil – og med HTC Magic er det endvidere muligt at synkronisere mail, kalender og kontakter fra Outlook via ActiveSync-funktionen. ”Vi har oplevet ekstraordinær stor efterspørgsel på HTC Magic, så vi er naturligvis meget glade for, at vi som de første kan tilbyde danskerne en mobil med det nye styresystem, Android. HTC Magic appellerer til alle, der værdsætter kombinationen af lækkert design, innovation og brugervenlighed, så der er jo ikke noget at sige til, at den alene på rygtebasis er blevet så populær, som den er,” siger Stine Green Paulsen, kommunikationschef hos 3 Danmark. HTC Magic har en højopløselig 3,2” touchscreen og med den letanvendelige trackball er det nemt at navigere i menuerne og f.eks. betjene mobilens 3,2 megapixel kamera. Den Android-optimerede Webkit-baserede browser i HTC Magic giver brugeren hurtig og nem adgang til internettet med Turbo 3G hastighed op til 7,2 Mbit/s på 3’s netværk. HTC Magic med Android er længe ventet, og 3-butikkerne er parate til at modtage de danske fans. ”Lanceringen af HTC Magic er en begivenhed, vi har set frem til længe, så vi gør alt, hvad vi kan, for at give den en så magisk medfart som muligt. På lanceringsdagen byder 3Butikkerne på Strøget i København og på gågaden i Århus velkommen med rød løber, god musik, jordbær og champagne. I begge butikker vil der desu-den være en superbruger af HTC Magic til stede, der kan svare på alle tænkelige spørgsmål om mobilen,” siger Michael Palner, Sales Manager for 3Butikkerne. HTC Magic fås i farven hvid til 1.299 kr. med abonnementet 3Boost 399 i alle 3Butikker. Efter lanceringen i Århus og København kan den købes i de øvrige 3Butikker fra d. 4. juni. Billeder af HTC Magic findes på www.3.dk/billedarkiv.
Tags: