Der er fuld tryk på 3 under Roskilde Festival
Allerede lørdag på årets Roskilde Festival havde 3’s kunder på festivalen foretaget mere end 1 mio. telefonopkald, sendt 2 mio. sms-beskeder og genereret mere end 3 TB datatrafik. 3 har syvdoblet netværkskapaciteten på årets festival og høster roser fra festival-ledelsen for at give gæsterne en god mobiloplevelse.
Siden portene blev åbnet til Roskilde Festivalens lejrområder lørdag og frem til lørdag, har der være fuld tryk på kommunikationen hos de mange 3-kunder, der er gæster ved Danmarks største festival. Trafikken i 3’s netværk når nye højder, og heldigvis har 3 forberedt sig grundigt. Der er opsat fire mobile master og en ny fast mast i tillæg til de fire eksisterende faste master, der også er blevet opgraderet. Dermed er festivalpladsen i Roskilde dækket af i alt ni master, som er det maksimale, man kan sætte op uden, at der opstår forstyrrelser masterne imellem.
”Langt de fleste gæster ved Roskilde Festival har en smartphone i lommen. Folk er i kontakt med hinanden og dem derhjemme, sender beskeder og billeder og bruger forskellige apps, f.eks. festivalens egen. Mobilen er uundværlig. Så vi er glade for at 3 har forbedret dækningen og for samarbejdet, hvor de servicerer mobilbrugerne i deres 3Reload-stande,” siger Christina Bilde, talskvinde for Roskilde Festival.
Foruden en dramatisk forøgelse af netværkskapaciteten er 3 til stede på festivalpladsen med to 3Reload-stande, hvor alle festvalgæster – uanset teleselskab - kan oplade deres mobil, og hvor 3’s egne kunder kan indlevere deres mobil til reparation og evt. låne en erstatningsmobil.
”Vi overvåger netværket på Roskilde Festival døgnet rundt, og indtil videre har der ikke været nogen problemer. Igen i år er vi forbløffede over de kolossale mængder trafik, vi ser i vores netværk, men vi er godt forberedt. Netværket er meget stabilt, og der er masser af kapacitet. Men tallene bekræfter, at 3’s kunder vitterligt er meget musikinteresserede” siger Stefan Ring Støhrmann, 3’s netværksansvarlige på Roskilde Festival.
3 vurderer, at op mod en tredjedel af gæsterne på Roskilde Festival er 3-kunder. 3 står altså for tale- og datatrafikken til flere end 30.000 af de ca. 110.000 gæster. Hovedparten af 3’s kunder har i dag avancerede smartphones, der er karakteriserede ved at trække massivt på netværkskapaciteten. Derfor sætter 3 alle sejl ind for at give dem den bedste oplevelse med deres smartphones.
Læs mere om 3Reload-standene og samarbejdet mellem 3 og Roskilde på 3.dk/roskilde-festival/
For yderligere information:
Stine Green Paulsen, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: stine.greenpaulsen@3.dk, mobil: 31 200 400.
Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.
Om 3:
3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd på Danmarks bedste mobile datanetværk. I 2001 vandt 3 en 3G-licens og i 2010 en LTE-licens. Med kombinationen af 3’s eksisterende prisvindende 3G-netværk og det nye LTE-netværk, vil 3 også i fremtiden levere Danmarks bedste mobile datanetværk. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Australien, Østrig, Hongkong, Macau, Irland, Israel, Italien og Storbritannien. Du kan besøge 3 på www.3.dk.
Tags: