En ny løsning på effektiv drift af Danmarks EH101 helikoptere

Report this content

AgustaWestland tilbyder nu Danmark en ny løsning på driften af EH101 helikopterne. En løsning der vil garantere 5.200 årlige flyvetimer og en operativ tilgængelighed på 65 %, som specificeret af Forsvaret. AgustaWestland foreslår Danmark en Performance Based Logistics (PBL) løsning, hvor man undgår risikoen for det overforbrug på kr. 1,1 mia. i driftsomkostningerne ved at fortsætte med en traditionel vedligeholdelsesløsning, som Rigsrevisionen forudså i sin beretning (s.24, afsnit 67) om EH-101 helikopteren i sidste uge

“I tæt samarbejde med Forsvaret har AgustaWestland sikret, at EH101 helikopteren har fungeret perfekt som redningshelikopter, og vi er sikre på, at den vil være en førsteklasses troppetransporthelikopter, når den udsendes til Afghanistan. Det er vores faste overbevisning, at man med en PBL-løsning gennem EH101 helikopterens 30-årige levetid helt kan undgå den merudgift på kr. 1,1 mia. der forudses i Rigsrevisionens beretning”, siger Geoff Hoon, Managing Director, AgustaWestland International Business.

En PBL-løsning vil blive leveret på baggrund af en kontrakt, der forpligter AgustaWestland til at opfylde bestemte mål på en række nøgleparametre – også kaldet Key Performance Indicators eller KPI’er - og som pålægger selskabet en økonomisk bod i det tilfælde, at man ikke lever op til de aftalte mål.

Gennem lignende PBL-baserede vedligeholdelseskoncepter har man i Storbritannien og Portugal opnået betydelige besparelser på op mod 23 % i forhold til traditionelle vedligeholdelsesløsninger. Den PBL-løsning som AgustaWestland foreslår, vil blive leveret i tæt samarbejde mellem AgustaWestland og dansk industri. Det vil især skabe jobs i Karup-området og betyde en overførsel af teknologisk viden og knowhow til dansk industri i et hidtil uset omfang. Med tiden vil det åbne mulighed for, at den danske helikoptervedligeholdelsesindustri kan vokse på det internationale marked.

AgustaWestland har bistået Forsvarets Materieltjeneste, Flyvevåbnet og Helicopter Wing Karup i bestræbelserne på at forbedre EH101 helikopterens operative tilgængelighed og sænke omkostningerne. AgustaWestland har udstationeret eksperter såvel hos Materieltjenesten som hos Helicopter Wing Karup, og det samarbejde har resulteret i en række initiativer og løsninger.

AgustaWestland har også tilbudt Danmark en PBL-baseret løsning i forbindelse med konkurrencen om en ny skibsbaseret helikopter, hvor AgustaWestland tilbyder AW159 Wildcat. AgustaWestland deltager i øjeblikket i en konkurrence om at levere en erstatning for Sea King redningshelikopteren i Norge, hvor man tilbyder den nyeste version af AW101. Hvis den bliver valgt i Norge, så vil der være store muligheder for at sænke omkostningerne yderligere, muligheder for operativt samarbejde samt militært samarbejde og industrisamarbejde i Norden.

Yderligere oplysninger se www.agustawestland.dk

Kontaktoplysninger:
Mads Lindberg
Mark & Lindberg
E-mail: mal@marlin.dk
Tlf. 30 31 71 41

Tags:

Dokumenter og links