Flyt fastnetnummeret til 3Mobilen.

Report this content

3 introducerer nu en ny fordelspakke, kaldet 3Hjemmenummer, der giver 3Mobilkunder mulighed for at flytte fastnetnummeret til 3Mobilen. Det betyder i praksis, at man kan modtage opkald på fastnetnummeret på både hesteryg og bakketop – eller hvor man nu foretrækker at slå sine folder.

Med 3’s nye fordelspakke, 3Hjemmenummer, kan selv den gamle fastnettelefon blive mobil og det dyre fastnetabonnement overflødigt. 3Hjemmenummer giver nemlig mulighed for, at 3Mobilkunder kan modtage opkald til fastnetnummeret direkte på 3Mobilen. Det betyder, at man kan beholde sit gamle, velkendte fastnetnummer samtidig med, at man bliver mere fleksibel. ”Vi har spurgt vores kunder, hvordan deres forhold til fastnettelefonen har udviklet sig, og hele 54 % af de ad-spurgte kunder har overvejet at droppe fastnettelefonen. Samtidig siger 48 %, at det er sandsynligt, at de vil droppe fastnetnummeret, hvis de kan knytte mobilen og fastnettelefonen sammen. Der er med andre ord et særdeles stort behov for en løsning som 3Hjemmenummer, og det er vi naturligvis glade for, at vi nu kan imødekomme”, siger Stine Green Paulsen, Kommunikationschef hos 3 Danmark. Med 3Hjemmenummer foretages alle opkald fra mobiltelefonen til den minutpris, der følger 3Mobilabonnementet. Og når mormor, eller andre der stadig bruger en fastnettelefon, ringer, så sker det til samme pris, som hvis man ringede til en almindelig fastnettelefon. Fordelspakken findes også til business-kunder og hedder 3Firmanummer. Med 3Firmanummer kan man tage firmaets hovednummer med uanset, om man skal til møde i Gedser eller Skagen. Man sparer dermed udgiften til fastnetnummeret samtidig med, at virksomheden bliver mobil, uden at det koster mere for dem, der ringer op eller for virksomheden. 3Hjemmenummer koster 49 kr. pr. måned, mens 3Firmanummer koster 39,20 kr. eksklusiv moms pr. måned.

Tags:

Dokumenter og links