Fortsat supervækst hos 3.

Report this content

I første halvår af 2009 leverede 3 endnu engang supervækst i et vanskeligt marked. 40.000 nye kunder strømmede til, så kundebasen nåede op på 448.000 abonnenter i første halvår. Der er stærk fremgang inden for mobilt bredbånd især på erhvervsområdet hos 3, der fortsat er den absolutte markedsleder på området. Det viser den nyeste telestatistik, som IT- og Telestyrelsen offentliggjorde i dag.

Danskerne har for alvor fået øjnene op for det mobile bredbånd – og efterhånden som den fri og fleksible ad-gang til nettet bliver mere og mere populær, flader væksten i de gammeldags kabelbaserede ADSL-forbindelser ud. På bare seks måneder er 40.000 nye bredbåndskunder kommet til hos 3. Det betyder, at selskabet med 181.000 mobile bredbåndskunder har en markedsandel på 43,1 procent. 3 oplever stærk vækst inden for mobilt bredbånd til både private og erhvervsliv, og i forhold til tidligere er det især virksomhederne, der har taget teknologien til sig og udnytter den fleksibilitet, som det mobile bredbånd giver. Næsten 30 procent af de mobile bredbåndskunder hos 3 er erhvervsvirksomheder. ”Vi er stolte over at kunne levere en så massiv vækst midt i en finansiel krise, der har sat sine spor i erhvervslivet og især i detailhandlen. Kunderne strømmer til det mobile bredbånd og kapper i stigende grad de besværlige ledninger til fordel for et friere liv, hvor man ikke behøver lade sig styre af, hvor det næste netstik eller hotspot findes,” siger CEO, Morten Christiansen fra 3. 3 ligger fortsat langt foran sit mål om at fastholde en overordnet markedsandel på 25 procent på mobilt bred-bånd, som det ene af fire selskaber i Danmark med en 3G-licens. Den positive udvikling i 3 underbygges af, at selskabet i år nåede endnu en økonomisk milepæl i sin udvikling, da 3 i august opnåede et positivt EBIT-resultat på månedsbasis. Danskerne vælger i stigende grad det mobile bredbånd frem for de fastnet-baserede internetabonnenter. I første halvår af 2009 var 16,4 procent af danskernes internetabonnementer mobile i forhold til 12,6 procent halvåret før. Samtidig faldt andelen af fastnet internetabonnenter fra 83 procent til 80,2 procent. Alene i første halvår af 2009 steg det totale antal mobile bredbåndsforbindelser i Danmark med 32,3 procent. Mobilitet er blevet en afgørende faktor i danskernes valg af bredbåndsforbindelse. ”Folk spørger sig selv, hvorfor de skal lade sig binde til forbindelsen derhjemme, når de kan være online overalt og hele tiden til den samme pris. Det mobile bredbånd er snart lige så naturlig en del af danskernes forbrugs-mønster som mobiltelefonen, og vi ser, at den indledende skepsis nu er blevet afløst af en stigende forståelse for de muligheder, det mobile bredbånd giver, ” siger Morten Christiansen. I løbet af det første halvår af 2008 har 3 yderligere befæstet sin position som Danmarks førende udbyder af mobilt bredbånd, bl.a. gennem en opgradering af selskabets netværk til 14,4 Mbit/s og tophastigheden 21 Mbit/s i centrum af København og Århus. Samtidig har 3 taget initiativ til nye hastighedsangivelser i markedsføringen af mobilt bredbånd, som skal give forbrugerne et bedre indtryk af, hvilke hastigheder de kan forvente i praksis. 3 forventer fortsat vækst inden for 3G-mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Selskabet har netop lanceret en ny kampagne i samarbejde med den anerkendte sangskriver og producer Remee, som skal lære danskerne om de mange muligheder, der findes i den nyeste 3G-mobilteknologi. Under titlen ”Altid med” skal Remee vise danskerne, hvordan de kan anvende teknologien i dagligdagen, uden at det behøver være kompliceret eller dyrt. Portrætfotos til fri afbenyttelse findes på www.3.dk/billedarkiv

Tags:

Dokumenter og links