Indblik i den danske folkesjæl
I år er det fem år siden, at Danskernes egen Historie kom på gaden med et anderledes indblik i den danske folkesjæl. Med fokus på den nære hverdagshistorie, som vores forældre og bedsteforældre oplevede den, omfattende brug af amatøroptagelser og et DVD-format med korte kapitler, der passer til MTV-generationen er Danskernes egen Historie blevet en succes i klasse med tv-klenodiet Matador
Siden Danskernes egen Historie kom på gaden i 2004, er de historiske film med dan-skernes egne hverdagshistorier blevet en succes af filmhistoriske dimensioner. Det er blevet til mere end 30 forskellige DVD udgivelser og serien er sammen med Dan-marksHistorie solgt i mere end én million eksemplarer i Danmark. Danskernes egen Historie er blevet en eksponent for en fornyet historiske interesse blandt danskerne og er blevet en moderne klassiker, som findes på hylden i hundredtusindvis af danske hjem. – Med Danskernes egen Historie gjorde vi op med, at historie absolut skal handle om kongerække og storpolitik. Historie er også den fortid som vores forældre og bedste-forældre oplevede. På sin vis kan man sige at vi bare har sat strøm til familiealbummet og sat det sidste 100 års hverdagsbegivenheder ind i en historisk kontekst. Vi fandt en filmskat hos privatpersoner, i lokalarkiver andre steder, som bare ventede på at blive opdaget, siger Troels Uhrbrand Rasmussen, som står bag produktionen af Danskernes egen Historie. Danskernes egen Historie startede i 2004 med otte DVD-udgivelser, som skildrede historien i otte landsdele. Året efter kom udgivelserne om de københavnske bydele og Århus og siden gik det slag i slag. Danskernes egen Historie rundede kongehuset, husmoderen, kooperationen, reklamefilmen, skolelivet, snapsen og andre grundpiller i danskernes liv. Besættelsen, industriens og landbrugets historie blev taget under behandling og undervejs blev det også til bøger, brætspil og søsterudgivelser i Norge, Sverige, Finland og på Færøerne. – Danskernes egen Historie har været en spændende og måske også tiltrængt fornyelse af historieformidlingen. Historien er i øjenhøjde og vedkommende, man kan relatere til den som almindeligt menneske og genkende sig selv og sin familie. Man er bevidst gået efter de bedste film snarere end klassiske historiske vinklinger, og samtidig er formatet let tilgængeligt med en stribe kapitler på DVD’en, som kan ses hver for sig og kun varer et par minutter af gangen, siger historikeren og forfatteren Rasmus Dahlberg, der som faghistorisk konsulent på projektet har fulgt Danskernes egen Historie nøje gennem de seneste 5 år. Fundamentet til Danskernes egen Historie blev lagt gennem en landsdækkende ind-samling af film fra privatpersoner og et storstilet samarbejde med lokalarkiver landet over. Den store folkelige interesse for projektet har været en af grundpillerne i projek-tets succes og et godt eksempel er den dramatiske historie om eksplosionen på Valby Gasværk den 26. september 1964. Historien som fortælles på flere DVD-udgivelser er baseret på 2 film, optaget af privatpersoner, der så dagens lys i forbindelse med omtalen af Danskernes egen Historie ved projektets start i 2004. Danskernes egen Historie fejrer 5 års jubilæet med et fødselsdagsudsalg hvor alle enkelt-udgivelser i en begrænset periode kan købes for kr. 49,95. Filmene kan købes i supermarkeder, specialbutikker og hos boghandlere over hele landet samt online på www.vildmedhistorie.dk. På www.dkhistorie.dk/presse findes der billeder fra udgivelsen og information om Danskernes egen Historie og de øvrige udgivelser i serien. Billedmaterialerne kan frit benyttes med kildeangivelse. Anmeldereksemplar kan rekvireres hos Mark, Lindberg & Partners. I forbindelse med 5 års jubilæet tilbyder vi også muligheden for at gennemføre konkurrencer i aviserne her op til jul. Materialet, samt to eksempler på konkurrencer er vedhæftet, og i er velkommen til at kontakte os for yderligere information. For mere information kontakt: Julie Askholm Mark, Lindberg & Partners A/S Tlf. 30 31 71 43 E-mail: jas@marklindberg.dk
Tags: