iPhone har ændret danskernes mobiladfærd

Report this content

Apples Iphone har revolutioneret brugernes mobiladfærd. Især er det bemærkelsesværdigt, at godt 60 procent af alle 3’s iPhone-brugere er online døgnet rundt eller mange gange dagligt. Men iPhone afslører også én af verdenshistoriens bedst bevarede hemmeligheder; mænd kan ikke finde vej! Det er nogle af resultaterne i en ny undersøgelse foretaget blandt 3’s kunder.

Når 3’s kunder bliver spurgt, hvad de primært bruger deres iPhone til – ud over at tale og sms’e - tegner der sig et krystalklart billede; Internet, internet, internet – hele tiden og overalt. Og det gælder både de kvindelige og de mandlige brugere. Mændene har dog klart indtaget den virtuelle førerposition, da hele 93 procent af dem er på nettet dagligt, mens det for kvindernes vedkommende drejer sig om 87 procent. I alt 60 procent af iPhone-brugerne – mænd såvel som kvinder - er online døgnet rundt eller mere end fem gange dagligt. Derudover bruger en lille gruppe på knap 7 procent af både mænd og kvinder deres iPhone mere til spil, under-holdning og navigation end til at ringe og sms’e. ”Den tid, hvor danskerne udelukkende forbandt mobilen med tale og sms, er forbi. Med iPhone er mobilen for alvor blevet et multimedie og en allestedsnærværende kilde til underholdning, shopping, opskrifter, paratviden, sportsresultater, tv, film og hvad vi nu ellers finder på at indhente af information via internettet og det uendelige hav af applikationer, der gemmer sig i Apples App Store,” siger Stine Green Paulsen, kommunikationschef i 3. At det er blevet så populært at gå på nettet via iPhone skyldes især den høje brugervenlighed og at billed- og zoom-kvaliteten er ekstrem høj, så selv de mindste detaljer på en hjemmeside fremstår klart og tydeligt. Mænd har størst behov for hjælp til navigation Et andet interessant resultat fra undersøgelsen er, at næsten halvdelen af de mandlige deltagere har navigati-onsprogrammer på iPhone på top tre listen over funktioner, som de benytter mest, mens det kun er en fjerdedel af kvinderne, der bruger iPhone som vejviser. ”Så er der endelig resultater, der bakker om det faktum, som alverdens kvinder har kendt til i årtusinder; mænd er langt dårligere til at finde vej, end de vil indrømme. Nu kan de heldigvis stiltiende hente hjælp hos iPhone, uden at nogen behøver få det at vide,” siger Stine Green Paulsen, kommunikationschef i 3. 3Indekset 3’s undersøgelse af danskernes brug af iPhone er gennemført i januar 2010 med næsten 1500 respondenter. Analysen kan rekvireres hos 3 og kan frit benyttes med angivelse af 3 som kilde. Læs mere om Apple iPhone hos 3 på www.3.dk/iphone

Tags:

Dokumenter og links