Jalou – lækker chick-mobil nu hos 3.

Report this content

3 kan nu glæde de danske kvinder med en vaskeægte fashion-mobil. Sony Ericsson Jalou kræver minimal plads i håndtasken, er super flot at se på, har indbygget spejl og er spækket med brugbare og underholdende funktioner.

Så er den ultimative chick-mobil landet hos 3. Sony Ericsson Jalou er et rigtigt lækkert accessory, der snildt kan være i en clutch eller en jakkelomme. Og skærmen er tilmed udformet så genialt, at den også kan fungere som spejl, så man kan tjekke hår og make-up på vej til arbejde eller fest. Men Sony Ericsson Jalou ser ikke bare godt ud, den har også alle de funktioner, der kræves af en gennemført underholdningsmobil: Indbygget YouTube og Facebook og ikke mindst 3Mobil-TV, så der ikke er risiko for at gå glip af yndlingsserien på vej hjem i bussen. ”Vi ved af erfaring, at mange kvinder foretrækker små mobiler, der ser godt ud, er nemme at bruge og samtidig er udstyret med funktioner som f.eks. Facebook og et godt kamera, som man rent faktisk kan bruge til noget i dagligdagen. Sony Ericsson Jalou kan det hele,” siger Stine Green Paulsen, kommunikationschef hos 3 Danmark. Sony Ericsson Jalou byder endvidere på 3,2 megapixel kamera, Turbo 3G, så der kan surfes på det mobile inter-net med op til 3,6 Mbit/s, FM-radio og TrackID, så man hurtigt kan identificere en god sang i radioen. Og er man på gå-ben kan man aktivere Walk Mate-funktionen, så man kan holde styr på, hvor mange kilometer, man tilbagelægger. Sony Ericsson Jalou fås i farven sort fra d. 2. oktober og i lilla, der forventes at kunne købes fra d. 8. oktober i 3’s butikker og i 3Webshop. Prisen bliver kun 1 kr. med abonnementet 3Boost 299. Minimumsomkostninger for 6 måneder: 1.944 kr.

Tags:

Dokumenter og links