Kendissernes darling nu hos 3.
Serena Williams har den altid lige ved hånden, hvis hun ikke er midt i en Grand Slam-turnering, og den er fast inventar i George Clooneys jakkelomme. BlackBerry® smartphonen er for længst braget ind de celebre hjerter verden over, og nu kan også 3’s privatkunder ride med på bølgen.
Hidtil har erhvervskunder haft BlackBerry® smartphonen for sig selv, men 1. april lancerer 3 som de første BlackBerry® Bold™ med BlackBerry Internet Service til privatkunder. BlackBerry smartphonen er blevet synonym med stil og kvalitet og står for mange som det ypperste inden for smartphones. Ifølge Digitimes sælger BlackBerry smartphonen næsten 50 procent mere i Europa end Apple’s iPhone. Og i USA har BlackBerry smartphonen for længst fastslået sin position som statussymbol blandt både erhvervsfolk, privatkunder – og ikke mindst blandt landets mange kendisser.
”Foruden at være en super lækker telefon og et effektivt arbejdsværktøj har BlackBerry Bold klar kendis appeal. Og det smitter naturligvis af på den brede befolkning, at USA’s præsident og respekterede skuespillere som Angelina Jolie og Kevin Spacey sværger til BlackBerry® smartphonen. Derfor er vi meget glade for, at vi nu også kan give vores privatkunder mulighed for at få fingre i den populære smartphone,” siger Stine Green Paulsen, kommunikationschef hos 3 Danmark.
BlackBerry Bold har indbygget A-GPS, kamera, QWERTY tastatur samt mulighed for bl.a. Turbo 3G, 1 GB hukom-melse og WiFi-netværksforbindelse. Den kan købes for 1.999 kr. med abonnementet 3Boost 399 samt 3’s tillægsabonnement, der giver adgang til BlackBerry Internet Service. Tillægspakken koster 130 kr. om måneden og indeholder 100 MB frit dataforbrug. Forbrug ud over 100 MB takseres med 79 øre pr. MB – dog max 199 kr. om måneden.
BlackBerry Internet Service giver brugeren mulighed for at administrere op til 10 e-mail konti fra samme mobil. Den understøtter Gmail, Hotmail, Yahoo Mail, POP3 og IMAP og giver brugeren en push mail oplevelse. Det vil sige, at det nu er præcist lige så nemt at sende og modtage mails, som det er med sms. Udover mail har brugeren adgang til applikationerne Windows Live Messenger, Flickr, MySpace og Facebook.
BlackBerry® Bold™ smartphonen kan købes i 3’s butikker fra d. 1. april 2009.
Se billeder af amerikanske celebrities med BlackBerry® smartphones på Celebrityblackberrysightings.com.
Billeder af BlackBerry® Bold™ smartphonen findes på www.3.dk/billedarkiv.
Tags: