Nu kommer 4G/LTE-mobilerne
Vi har ventet med længsel, og nu kommer de første 4G/LTE-mobiler endelig til Danmark. Allerede fra i dag starter 3 presale af Galaxy S 3 LTE. De nye 4G/LTE-mobiler forventes for alvor at sætte gang i 4G-markedet.
Nu er den længe ventede Samsung Galaxy S 3 LTE i presale hos 3. Den ligner Galaxy S 3 til forveksling, men med den afgørende forskel, at den understøtter 4G/LTE, så den kan benyttes på 3’s lynhurtige 4G/LTE-netværk. Selv uden for 4G/LTE-dækning er der fuld smæk på hastigheden på streaming og surf, da mobilen desuden understøtter 3G-netværket med hastigheder op til 32 Mbit/s.
”Vi glæder os til endelig at kunne tilbyde vores kunder smartphones med 4G/LTE. Vi er i fuld gang med udbygningen af vores super hurtige 4G-/LTE-netværk og har i dag 4G/LTE-dækning i lige knap 70 byer i Danmark. Samsung Galaxy S 3 understøtter desuden 3G-netværket med hastigheder helt op til 32 Mbit/s, og det betyder, at kunderne ikke behøver at gå voldsomt ned i hastighed hos 3, når de kommer uden for områder med 4G/LTE-dækning”, siger Stine Green Paulsen, kommunikationschef, 3 Danmark.
Datatrafikken er vokset voldsomt gennem de sidste år, og i løbet af det sidste år er det ifølge Erhvervsstyrelsens halvårsstatistik særligt på smartphones, man ser en kraftig stigning i datatrafikken. Det stiller høje krav til operatørernes netværk.
”Når stigningen i datatrafikken især sker på smartphones er det særligt vigtigt med et netværk, der har bred dækning med høj hastighed. Vi har altid vores smartphones på os og forventer at kunne surfe, læse mails og streame musik og video – uanset hvor vi er. Det stiller krav til et netværk, der både har et bredt dækkende 3G-netværk med høje hastigheder op til 32 Mbit/s og et 4G/LTE-netværk på toppen, der giver endnu højere hastigheder,” siger Stine Green Paulsen.
Samsung Galaxy S 3 LTE forventes at lande i butikkerne den 15. november, men kan bestilles allerede i dag. Den koster 3.155kr. med 3Fordel 15 Timer. Minimumspris over seks måneder er 5.048 kr.
Der er desuden flere spændende 4G/LTE-smartphones på vej de kommende uger.
For yderligere information:
Stine Green Paulsen, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: stine.greenpaulsen@3.dk, mobil: 31 200 400.
Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.
Om 3:
3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd på Danmarks bedste mobile datanetværk. I 2001 vandt 3 en 3G-licens og i 2010 en 4G LTE-licens. Med kombinationen af 3’s prisvindende 3G-netværk og det nye 4G LTE-netværk, leverer 3 Danmarks bedste mobile datanetværk. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark, Sverige og Norge og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Australien, Østrig, Hongkong, Macau, Irland, Israel, Italien og Storbritannien. Du kan besøge 3 på www.3.dk.
Tags: