Ny touch-mobil der matcher humøret

Report this content

3 udvider nu mobilsortimentet med Nokia 5230, der er en prisvenlig touch-mobil til alle med hang til musik, video, foto og sociale netværk. Med i pakken følger tre covers i forskellige farver, så der er ét til enhver lejlighed.

Med Nokia 5230 er der ingen undskyldninger for at hænge med næbbet. Med den flotte touch-mobil følger nemlig tre udskiftelige covers i sølv, pink og blå. Derudover byder Nokia 5230 på et væld af fede funktioner, der kan pifte humøret op på enhver. Nokia 5230 er først og fremmest udstyret med en lækker 3,2” touchscreen, der er som skabt til fremvisning af billeder taget med mobilens 2 megapixel kamera eller videoer afspillet i RealPlayer. Skærmen er desuden genial, når der skal shoppes amok i fede applikationer, spil og programmer i 3’s egen mobile applikationsbutik, 3apps, eller i Nokias Ovi Marked. Derudover er Nokia 5230 udstyret med alle de features, der kræves af en gennemført underholdningsmobil: Musikafspiller, FM-radio, 3Mobil-TV, der byder på et hav af de bedste nationale og internationale tv-kanaler, samt nem og hurtig adgang til populære sociale netværk som Facebook, Twitter og YouTube. Og skulle man blive så opslugt, at man glemmer tid og sted, er der hjælp at hente i den indbyggede GPS, der altid er klar til at lede sin ejermand tilbage på rette spor. Nokia 5230 kan købes i hvid fra fredag d. 29. januar 2010 for kun 1 kr. med abonnementet 3Boost 399. Mini-mumspris for seks måneder: 2.544 kr. Billeder af Nokia 5230 findes på www.3.dk/billedarkiv.

Tags:

Dokumenter og links