Nye billigere basisabonnementer fra 3
3 præsenterer i dag en række basisabonnementer til smartphones, som uden binding giver adgang til maksimal hastighed på Danmarks bedste mobilnetværk. Markedet for brugte smartphones er i voldsom stigning, og de nye basisabonnementer er skræddersyet til det nye behov.
I marts lancerede 3 nye mobilabonnementer med faste priser og indhold efter kundens behov. I dag præsenterer 3 næste skridt i den nye abonnementsstruktur, der består af en række attraktive basis-abonnementer til kunder, der ikke samtidig køber en mobiltelefon, men som ønsker adgang til Danmarks bedste mobilnetværk, gode datapakker og personlig service - uden binding. Den 3. november følger Fri 3 til 3, som giver alle 3’s kunder mulighed for at ringe frit til hinanden i Danmark og på 3’s net i Sverige.
”Vi oplever, at markedet for brugte smartphones er stigende. Lige nu regner vi for eksempel med, at der findes omkring 500.000 iPhones på markedet i Danmark, og når der formodentlig kommer en ny iPhone i den nærmeste fremtid, vil mange af disse få ny ejer. Der er behov for en attraktiv abonnementsløsning til denne type af kunder”, siger Mikkel Torsting, Vice President, Consumer Market i 3.
3 vil fremover have to grupper af abonnementer. De eksisterende abonnementer, hvor du får alle de bedste fordele inklusiv i abonnementet, som fx. 3DataDeling og fordelsprogrammet 3Bonus. Den anden gruppe er de nye basisabonnementer, som er uden binding og til en billigere pris.
”Vi ved, at kunderne gerne vil have abonnementer til alle mobilbehov. For kunder, som skal have en ny smartphone, er det klart en fordel at vælge en af 3’s traditionelle pakkeløsninger, hvor du får tilskud til din nye smartphone samtidig med, at du tilbydes fordele som 3Bonus og 3Datadeling. Har du derimod allerede en smartphone, men ønsker høj hastighed, gode datamængder og personlig service, er 3’s basisabonnementer en meget attraktiv løsning, selv om du går glip af vores fordelsprogram – og muligheden for datadeling”, siger Mikkel Torsting, Vice President, Consumer Market i 3.
Basis-abonnementerne, som er uden binding, er stadig bygget op på samme måde som 3’s traditionelle abonnementer. Med indbygget taletid varierende fra 2 timer til 50 timer og data fra 5GB om måneden til 20 GB om måneden i den højeste basispakke. Pakkerne indeholder Fri SMS og MMS – og så er der selvfølgelig ingen opkaldsafgift. Priserne strækker sig fra 129 kr. pr. måned til 399 kr. pr. måned. Den mindste pakke lanceres den 3. november sammen med Fri 3 til 3, som lægges på samtlige abonnementer.
”Vores basisabonnenter er perfekte til personer, som allerede har en smartphone, og når vi samtidig introducerer Fri 3 til 3 til alle vores kunder, er det jo oplagt at give sin smartphone videre til sønnike, når man får en ny selv – og med abonnementer fra 3, kan hele familien så tale frit med hinanden”, siger Mikkel Torsting, Vice President, Consumer Market i 3.
Yderligere information på www.3.dk/abonnementer
For yderligere information:
Stine Green Paulsen, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: stine.greenpaulsen@3.dk, mobil: 31 200 400.
Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.
Om 3:
3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd på Danmarks bedste mobile datanetværk. I 2001 vandt 3 en 3G-licens og i 2010 en LTE-licens. Med kombinationen af 3’s eksisterende prisvindende 3G-netværk og det nye LTE-netværk, vil 3 også i fremtiden levere Danmarks bedste mobile datanetværk. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark, Sverige og Norge og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Australien, Østrig, Hongkong, Macau, Irland, Israel, Italien og Storbritannien. Du kan besøge 3 på www.3.dk.
Tags: