Optimisme blandt danskerne for 2010
Over halvdelen af danskerne forventer, at finanskrisen klinger af i løbet af 2010. Optimismen og dermed lysten til forbrug er størst hos mændene, især når det handler om at bruge penge på sig selv, mens kvinderne er de mest rundhåndede, når det kommer til gaver og velgørenhed. Det viser analysen, 3Indekset, som teleselskabet 3 igen har gennemført blandt sine kunder.
Knap 1.500 kunder har fortalt teleselskabet 3 om deres forventninger til 2010. Hele 80 procent regner med, at de vil forbruge minimum det samme eller mere i forhold til 2009, hvor de tilsvarende forventninger sidste år lå på 60 procent. Bag de nye tal ses også, at andelen af spareivrige danskere er faldet fra 33 procent i 2009 til 23 procent i 2010. Øget mobilforbrug i 2010 Holder optimismen fra 3's kunder stik kan den danske detailhandel altså se frem til øget indtjening. Det gælder ikke mindst i telesektoren, hvor to tredjedele af 3’s kunder forventer, at de vil bruge deres mobil mere i 2010. Forventningerne om et stigende mobilforbrug stiger i øvrigt i takt med kundernes indkomster. "Finanskrisen har været hård for den danske detailhandel. I 3 har vi heldigvis formået at opretholde en sund vækst gennem krisen, men det er glædeligt, at optimismen igen spirer, så der kan komme gang i den danske økonomi. Især er vi naturligvis glade for, at undersøgelsen viser, at danskerne forventer at bruge deres mobil mere," siger Morten Christiansen, CEO i 3. Mænd er til selvforkælelse – kvinder er gavmilde Ifølge undersøgelsen har mændene de mest optimistiske forventninger til udviklingen, mens kvinderne er mere forsigtige i deres fremtidsforventninger. "Undersøgelsen viser en tendens til, at kvinder i højere grad end mænd skal se faktiske ændringer, før de ændrer deres forbrugsadfærd. Samtidig vejer hensynet til andre tungere for kvinderne. 83 procent af kvinderne vil således bruge det samme eller mere på velgørenhed som sidste år, mens tallet for mændene er 77 procent,” siger Morten Christiansen. Mændene er omvendt mere klar til at øge forbruget på dem selv. Undersøgelsen viser, at 16 procent af mændene mod blot seks procent af kvinderne vil øge forbruget på forbrugsgoder som bil og båd. Mere end hver fjerde vil købe mere elektronik, mens det samme kun gælder for under hver femte kvinde. Endelig er mændene mere forlystelsessyge. Her vil 20 procent af mændene skrue op for forbruget på f.eks. biografer og natteliv, mens det tilsvarende tal for kvinder er 15 procent. 3Indekset - hvad forventer vi af 2010 3’s undersøgelse af danskernes håb og forventninger til det nye år er gennemført i januar 2010. Formålet med undersøgelsen er at lære mere om, hvordan vores liv og hverdag bliver påvirket, og hvad der sker i Danmark lige nu. 3 vil løbende gentage undersøgelsen og offentliggøre resultaterne. Analysen kan rekvireres og kan frit benyttes med angivelse af 3 som kilde. Der deltog næsten 1.500 respondenter i 3’s undersøgelse.
Tags: