Stærk vækst i 3 Skandinavien

Report this content

2009 blev et forrygende år for 3 Skandinavien, som nåede et positivt EBIT resultat på månedsbasis i august. Samtidig oplevede 3 en kundetilvækst på hele 27 procent i 2009, så det samlede antal kunder i 3 Skandinavien nåede 1.569.000 ved udgangen af året. Det viser årsregnskabet for 2009 fra Investor AB, som er den ene af 3’s ejere.

3 Skandinavien, som består af 3 i Danmark og Sverige, fortsatte sin stærke vækst i 2009. Midt i en finanskrisetid strømmede kunderne til 3 og gjorde det muligt at fastholde traditionen for to-cifrede vækstrater. 338.000 nye kunder kom ind ad døren hos 3 – og det er især det mobile bredbånd og det perfekte match mellem 3’s Turbo 3G netværk og Apples iPhone, som har trukket væksten. I 2009 opnåede 3 Skandinavien en omsætningsfremgang på godt 13,5 procent til SEK 5.840 mio. Samtidig forbedrede selskabet resultatet før afskrivninger, renter og skat (EBITDA) fra SEK -106 mio. i 2008 til SEK 434 mio. i 2009. ”Vi er stolte af at kunne vise en kundefremgang på hele 27 procent i et marked, der generelt kun vokser omkring 6 procent. Samtidig har vi været rigtigt gode til at sikre en profitabel vækst ved ikke bare at få mange nye kunder, men også de rigtig gode kunder, der i stigende grad erstatter ADSL og andre faste forbindelser med mobilt bredbånd,” siger Morten Christiansen CEO, 3 Danmark. Gennem 2009 er 3’s mobile bredbånd blevet kåret som markedets bedste i adskillige tests i både Danmark og Sverige,. 3’s EazyInternet har både den bedste dækning og højeste hastighed. 3 Danmarks årsregnskab for 2009 forventes offentliggjort i løbet af foråret. Mere information om 3 på www.3.dk

Tags:

Dokumenter og links