Staten forlænger aftale om mobilt bredbånd med 3
Staten har valgt at forlænge sin aftale med Teleselskabet 3 om at være eneleverandør af mobilt bredbånd til Staten. Den oprindelige aftale blev indgået i november 2010 og forlænges nu frem til 31. december 2013.
Staten har meddelt 3, at rammeaftalen, der forpligter statslige myndigheder til at indkøbe mobilt bredbånd hos 3, er blevet forlænget. 3 ser frem til at fortsætte det gode samarbejde.
”Vi er glade for, at Staten har valgt at forlænge aftalen, og vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde. Staten er en attraktiv og interessant kunde, og vi er glade for den tillid, de viser os ved at forlænge vores aftale,” siger Lars Fruergaard, direktør for erhvervsmarkedet i 3.
Mobilt bredbånd får stadig større betydning i takt med, at vi vænner os til at være mobile og kunne gå på nettet, når vi har behovet – uden at være begrænset af tid og sted. Det stiller øgede krav til netværket, hvor hastighed og dækning er vigtige konkurrenceparametre, når man er leverandør af mobilt bredbånd.
”Vi er stolte over at levere hurtigt og stabilt mobilt bredbånd til Staten. 3 er det selskab, der dækker Danmark bredest med den højeste hastighed på vores netværk. I september åbnede vi vores 4G/LTE-netværk i de største byer i Danmark, og i dag har vi 4G/LTE-master i knap 70 byer. Og da vores landsdækkende 3G-netværk samtidigt er landets bedste med hastigheder op til 32 Mbit/s, så får brugerne en fantastisk oplevelse uanset, om de er på 3G eller 4G/LTE-netværket,” siger Lars Fruergaard.
Den seneste statistik fra Erhvervsstyrelsen (tidligere IT- og Telestyrelsen) viser da også, at 3 er den operatør, der har bedst fat i det danske marked for mobilt bredbånd. Udover den største markedsandel på 31 %, stod 3 for 50 % af al datatrafik på mobilt bredbånd i 2. halvår 2011 (seneste tal).
For yderligere information:
Stine Green Paulsen, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: stine.greenpaulsen@3.dk, mobil: 31 200 400.
Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.
Om 3:
3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd på Danmarks bedste mobile datanetværk. I 2001 vandt 3 en 3G-licens og i 2010 en LTE-licens. Med kombinationen af 3’s eksisterende prisvindende 3G-netværk og det nye LTE-netværk, vil 3 også i fremtiden levere Danmarks bedste mobile datanetværk. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Australien, Østrig, Hongkong, Macau, Irland, Israel, Italien og Storbritannien. Du kan besøge 3 på www.3.dk.
Tags: