MAX Burgers fortsætter med at ekspandere i Danmark

Report this content

Nu slår den svenske burgerkæde MAX Burgers dørene op til en ny restaurant i Ringsted, det bliver det femte restaurant i Danmark og nummer 188 i verden. Restauranten har plads til 160 gæster og med åbningen har MAX skabt omkring 40 nye arbejdspladser i området.

Ambitionen er den samme, som da burgerkæden startede for 54 år siden i Gällivare i det nordligste Sverige – at servere de bedste burgere med de bedste råvarer.

I 2013 åbnede MAX sin første franchiserestaurant i Danmark, beliggende i København, og efterfølgende blev der åbnet yderligere tre restauranter i hovedstadsområdet. Siden december 2020 har MAX drevet alle restauranter i eget regi og nu fortsætter udvidelsen med en centralt beliggende restaurant i Ringsted. Den svenske burgerkæde har valgt at bygge en helt ny restaurant strategisk placeret ved Klosterparks Allé i Ringsted med nærhed til både Ringsted Outlet, RingStedet og flere nye butikker.

- Beliggenheden opfylder alle tre kriterier, som vi går efter, når vi skal finde et passende sted til en af ​​vores restauranter; placeringen skal være tæt på bymidte, handelsliv og trafikerede veje. Ringsted er den første restaurant, vi åbner i eget regi, siden vi overtog de eksisterende franchise-restauranter, og vi ser fortrøstningsfuldt på fremtiden med flere planlagte etableringer i Danmark, siger Johan Ståhl, Head of International MAX Burgers.

Den femte MAX restaurant i Danmark har, 80 siddepladser indendørs og 80 udendørs, er let tilgængelig og for gæster med bil er der gode parkeringsmuligheder og drive-in. Det nye restaurantkoncept er udviklet af den svenske arkitekt Gert Wingårdh, hvor rene linjer og former med bæredygtige naturmaterialer som træ, fliser og sten og en sober farvepalet står i centrum, som relation til MAXs skandinaviske oprindelse.

- Vi er begejstret for vores ekspansionsplaner, vi har sikret os flere strategiske placeringer og planlægger at investere og åbne yderligere restauranteri Danmark i de kommende år. Vores kære naboland har et stort potentiale, og vi ser mange muligheder her. Nu tager vi næste skridt i vores fremadrettede ekspansionsstrategi – et skridt nærmere at blive verdens bedste burgerkæde, siger Richard Bergfors, administrerende direktør i MAX Burgers.

Åbningsceremonien finder sted den 23. november klokken 10.00 og ledes af administrerende direktør Richard Bergfors sammen med viceadministrerende direktør Christoffer Bergfors. Til stede under ceremonien er også restaurantchef Kumar Vavilala og Klaus Hansen fra Plan- og Bolignævnet i Ringsted Kommune, som får æren af ​​at klippe den røde snor.

Restauranten ligger på Klosterparks Allé 20 i Ringsted og har åbent fra 9.00 til midnat på hverdage og søndage og fra 9.00 til 01.00 fredage og lørdage.

Helena Stenqvist, presskontakt MAX Burgers

Helena.Stenqvist@max.se

MAX Burgers blev grundlagt i 1968, er Sveriges ældste burgerkæde og har eksisteret i Danmark siden 2013. MAX vil være verdens bedste burgerkæde, og vejen dertil er at gøre verden lidt bedre. Både ved at servere de bedste brugere og ved at være en positiv kraft i samfundet. Allerede i 2008 begyndte MAX at klimamærke menukortet og klimakompensere for al udledning fra landmandens jord til gæstens bord. Siden 2018 har MAX haft et klimapositivt menukort, hvilket indebærer, at koncernen binder flere drivhusgasser, end hele værdikæden udleder, og arbejder samtidig på at mindske udledningen på linje med FN's globale 1,5-gradersmål. Fra 2006 er 7-10 procent af det årlige nettooverskud allokeret til fattigdomsbekæmpelse, og i 2009 blev fonden Rättvis Fördelning grundlagt. Indtil videre har MAX allokeret 323 millioner svenske kroner før skat til fonden Rättvis Fördelning. Kæden har 188 restauranter, heraf fem i Danmark, og beskæftiger 7.500 medarbejdere. MAX omsatte for 4,1 milliarder svenske kroner i 2021. 

Abonner

Multimedia

Multimedia