MAX lancerer udfordreren BIG Classic
MAX Burgers fortsætter med at udfordre de amerikanske giganter og lancerer nu den dobbelte burger BIG Classic. Lanceringen er en vigtig del af MAX's ambition om at tilbyde en fastfood-alternativ med kvalitet og lokale råvarer. BIG Classic lanceres den 21. marts på alle restauranter.
Burgerbranchen har længe været domineret af en kendt dobbeltburger. Med BIG Classic udfordrer MAX med sin egen, større fortolkning af den velkendte dobbeltburger. Lanceringen er en vigtig del af MAX's vision om at blive verdens bedste burgerkæde.
- I 2023 var vores omsætning det bedste år nogensinde, og selvom burgerdøden ramte mange aktører, har vi stået stærke. Inden for et par år er målet at være den burgerkæde med flest restauranter i Sverige. Derfor er dette en af vores vigtigste lanceringer i lang tid, da BIG Classic virkelig konkurrerer med verdens måske mest kendte dobbeltburger i dag. Men vores version er selvfølgelig både større, bedre og mere velsmagende, siger Richard Bergfors, administrerende direktør for MAX Burgers.
BIG Classic består af to oksekødsbøffer, af svensk kød, på 90 gram hver mellem en tredelt sesambolle med cheddarost, Sweet onion, pickles, sprød icebergsalat og MAX original dressing.
Burgeren kan også bestilles med bacon. Gæsterne kan selvfølgelig også skifte proteinet ud med Plant Beef, hvilket gør BIG Classic til MAX's største vegetariske burger.
BIG Classic er en opdateret version af den tredelte BIG-burger og "Skrovmålet", som oprindeligt hed BIG MAX. Den store forskel er, at BIG Classic er større, endnu saftigere og indeholder sprød syltet agurk. Med lanceringen af BIG Classic henter vi inspiration fra vores historie og den burger, som vi lancerede i starten af 70'erne. En burger, som virkelig gjorde os kendte, siger Jonas Mårtensson, chefkok hos MAX Burgers.
BIG Classic serveres fra den 21. marts på alle MAX restauranter.
Helena Stenqvist, presskontakt MAX Burgers
Helena.Stenqvist@max.se
MAX Burgers blev grundlagt i 1968, er Sveriges ældste burgerkæde og har eksisteret i Danmark siden 2013. MAX vil være verdens bedste burgerkæde, og vejen dertil er at gøre verden lidt bedre. Både ved at servere de bedste brugere og ved at være en positiv kraft i samfundet. Allerede i 2008 begyndte MAX at klimamærke menukortet og klimakompensere for al udledning fra landmandens jord til gæstens bord. Siden 2018 har MAX haft et klimapositivt menukort, hvilket indebærer, at koncernen binder flere drivhusgasser, end hele værdikæden udleder, og arbejder samtidig på at mindske udledningen på linje med FN's globale 1,5-gradersmål. Fra 2006 er 7-10 procent af det årlige nettooverskud allokeret til fattigdomsbekæmpelse, og i 2009 blev fonden Rättvis Fördelning grundlagt. Indtil videre har MAX allokeret 354 millioner svenske kroner før skat til fonden Rättvis Fördelning. Kæden har 186 restauranter, heraf fem i Danmark, og beskæftiger 7.500 medarbejdere. MAX omsatte for 4,1 milliarder svenske kroner i 2021.