MAX skifter til svensk Grilloumi® – med 50 procent mindre klimabelastning

Report this content

MAX opdaterer nu sine halloumi-burgere til svensk Grilloumi®. Grilloumi® produceres af mælk fra nordsvenske gårde og har 50 procent lavere klimabelastning i forhold til importeret halloumi.

Vores nye Grilloumi® er fremstillet af komælk og er derfor ikke så syrlig og med en fint afbalanceret salthed, som gør smagsoplevelsen helt vidunderlig. Smagen minder om halloumi-burgeren, men det er i de små nuancer, at forskellene viser sig, og jeg er meget tilfreds med resultatet. Hvad bæredygtigheden angår, så er forskellene endnu større, da Grilloumi® påvirker klimaet 50 procent mindre, siger Jonas Mårtensson, der er køkkenchef hos MAX Burgers.

Da MAX halloumi-burgeren blev lanceret i januar 2016, blev den hurtigt en af gæsternes favoritter. Det lange samarbejde med Fontana, der leverer halloumi, har ført til Grilloumi®, som fremstilles af Norrmejerier i Umeå. Grilloumi®s klimaaftryk modsvarer otte kg CO2e (CO2-ækvivalenter) per kg Grilloumi®, hvilket er mindst 50 procent lavere end for halloumis 16-20 kg CO2e per kilo. Det reducerede klimaaftryk skyldes primært, at mælkeproduktionen i Sverige har et lavere klimaaftryk  end på Cypern, men skyldes også kortere transport. Selve Grilloumi®-burgeren, inklusive alle ingredienser, har et klimaaftryk på 0,8 CO2e sammenlignet med Halloumi-burgeren, der har 1,2 CO2e.

Skiftet til Grilloumi® gælder for alle MAX-burgere, som samtidig får nye navne, hvor ordet halloumi erstattes af Grilloumi®. Også i dagligvarehandlen, senere på foråret, bliver MAX halloumi-burgere skiftet ud med Grilloumi®-burgere.

– Jeg synes, det er ekstra sjovt, når en burger, der findes i vores restauranter, også lanceres i butikkerne. Det giver flere mennesker mulighed for at udforske nye smagsvarianter og kombinationer. Hos MAX ønsker vi at tilbyde gæsten stor valgfrihed af gode burgere, og når vi både kan tilbyde den på restauranten og lancere en lækker Grilloumi® i butikken, håber jeg, at flere vælger grønne alternativer; dét her er burgere, der er gode for både smag og miljø, siger Jonas Mårtensson.

I forbindelse med skiftet til Grilloumi® lanceres også Grand Deluxe Pepper Jack ’n’ Chili, Luksusshake Hindbær & Lakrids og Luksusshake Æblekage, Cheese ’n Chili fries. Burgeren serveres på et sesambrød med syltet rød chili, Pepper Jack-ost, gult løg, icebergsalat og chilimayonnaise med svensk oksekød, svensk Grilloumi® eller Delifresh Plant Beef. Der serveres også bacon til oksekødburgerne. Luksusshake Hindbær & Lakrids og Luksusshake Æblekage, Cheese 'n Chili fries og burgerne er på menuen til og med 18. maj 2022.

Pressekontor (ikke sms)
Mobil: +46 (0)72 516 03 16

Omstillingsbord: +46 (0)920 890 00

MAX Burgers blev grundlagt i 1968, er Sveriges ældste burgerkæde og har eksisteret i Danmark siden 2013. MAX vil være verdens bedste burgerkæde, og vejen dertil er at gøre verden lidt bedre. Både ved at servere de bedste brugere og ved at være en positiv kraft i samfundet. Allerede i 2008 begyndte MAX at klimamærke menukortet og klimakompensere for al udledning fra landmandens jord til gæstens bord. Siden 2018 har MAX haft et klimapositivt menukort, hvilket indebærer, at koncernen binder flere drivhusgasser, end hele værdikæden udleder, og arbejder samtidig på at mindske udledningen på linje med FN's globale 1,5-gradersmål. Fra 2006 er 7-10 procent af det årlige nettooverskud allokeret til fattigdomsbekæmpelse, og i 2009 blev fonden Rättvis Fördelning grundlagt. Indtil videre har MAX allokeret 323 millioner svenske kroner før skat til fonden Rättvis Fördelning. Kæden har 181 restauranter, heraf fire i Danmark, og beskæftiger 7.200 medarbejdere. MAX omsatte for 4,1 milliarder svenske kroner i 2021. 

Abonner

Multimedia

Multimedia