Ny insulinpumpe kan forhindre risikoen for hypoglykæmi hos diabetespatienter
Ét skridt nærmere en ‘kunstig bugspytkirtel’
København, 14 december 2009 – På det årlige møde i International Society for Pediatric and Adolescent Diabetes (ISPAD) præsenterede Medtronic en helt ny teknologi, der imiterer menneskets bugspytkirtel. Denne nye insulinpumpe kan automatisk stoppe tilførslen af insulin og derved nedsætte risikoen for et lavt blodsukkerniveau - en farlig og ofte hyppigt forekommende hændelse ved behandlingen af diabetes. Med Medtronics nye Paradigm® VeoTM System kombineres behandling med insulinpumpe og kontinuerlig glukosemonitorering med en enestående ny mulighed for automatisk midlertidig stop af insulintilførslen, hvis glukoseniveauerne bliver for lave. Dette sikrer mod risikoen for alvorligt lave blodsukkerniveauer (også kaldet for hypoglykæmi), også selvom diabetikeren sover eller ikke er i stand til at reagere. Hypoglykæmi er almindeligt forekommende og kan være et af de mest skræmmende aspekter af at leve med type 1 diabetes. Hvis hypoglykæmi ikke behandles, kan det medføre bevidstløshed, kramper, coma eller endda dødsfald.1 Forskning indikerer, at en person med type 1 diabetes gennemsnitligt oplever mere end én episode med lavt blodsukker i døgnet. Hvert år vil næsten 1 ud af 14 personer med insulinbehandlet diabetes desuden opleve en eller flere episoder med alvorlig hypoglykæmi, hvor øjeblikkelig lægebehandling er påkrævet.2 En tredjedel af diabetespatienterne lider af hypoglykæmi under søvn, og det kan forringe deres evne til at genkende en alvorlig episode eller reagere for at forhindre en alvorlig episode.3 Cirka 33% af de diabetesrelaterede dødsfald er en følge af akutte komplikationer såsom hypoglykæmi.4 Paradigm Veo-systemet er en insulinpumpe med en kontinuerlig glukosemonitor (trådløst overførte glukosemålinger fra en separat sensor og sender). Patienterne bruger målingerne fra monitoren sammen med min. 2 bekræftende fingerpriksmålinger (døgnkalibrering) for kontrol af det aktuelle glukoseniveau. Insulinpumpen kan også programmeres til at udregne den rigtige mængde insulin. Insulinet sikrer mod et forhøjet blodsukkerniveau, som ofte er årsagen til hjertesygdom og andre sen komplikationer ved type 1 diabetes.1 Hvis data overført fra sensoren viser, at patientens glukoseniveaue er faldet til under en defineret grænse, stopper pumpen automatisk tilførslen af insulin i op til 2 timer. Dette er med til at sikrer patienten undgår potentielt farlige hypoglykæmiske episoder. Mens nogle patienter kan opleve ‘advarselstegn’ inden en hypoglykæmisk episode (for eksempel en følelse af at være usikker på benene, øget svedtendens, prikken i læberne, bleghed, hjertebanken, konfusion og irritabilitet), får andre slet ikke noget advarselstegn. Der er mere information på adressen: www.medtronic-diabetes.dk Bemærkninger til redaktører: Paradigm Veo insulinpumpe introduceres i Danmark til januar 2010 Paradigm Veo-systemet er en insulinpumpe og integreret glukosemonitor med trådløs sender og en glukosesensor, Continuous Subcutaneous Insulin Infusion (CSII, kontinuerlig, subkutan insulininfusion) med Continuous Glucose Monitoring (CGM, kontinuerlig glukosemonitorering). Patienterne kan også bruge insulinpumpen i Paradigm Veo-systemet til blot insulindosering uden brug af glukosesensoren og senderen. Paradigm Veo-systemet fås i fem farver sammen med et udvalg af tilbehør samt selvklæbende SKINs, der dækker insulinpumpen, så patienten kan skræddersy systemet efter egne farveønsker. Kontaktperson: Mira Karlsson Tlf.: +46 (0) 704 31 00 04 E-post: mira.karlsson@medtronic.com
Tags: