Den hårdføre E-Klasse får prisskilt

Report this content

Mercedes-Benz løftede for nyligt sløret for den helt nye E-Klasse All-Terrain. Prisen er nu offentliggjort og lyder på 807.800 kroner, hvilket blandt andet inkluderer automatgear, adaptiv luftundervogn, 4MATIC-firhjulstræk og 19 tommer fælge som standard.

www.mercedespress.info

Den nye Mercedes E-Klasse er allerede en storfavorit blandt danskerne både som sedan og stationcar. Det er stationcar-varianten, der danner basis for den videreudviklede All-Terrain. Bilen er den første stationcar fra Mercedes-Benz, der er bygget specifikt med henblik på at give føreren endnu mere frihed uden for de asfalterede veje. Foruden firhjulstræk udmærker All-Terrain sig i terrænet ved en øget frihøjde og grovere skærmkasser, som tåler de hårdere opgaver.

Mere specifikt er frihøjden øget med 29 mm sammenlignet med E-Klasse stationcar, og ved hjælp af luftaffjedringen kan bilen indstilles i tre niveauer fra 0 til +35 mm. Via Dynamic Select, som også er inkluderet som standard, kan bilen indstilles til off-road kørsel. Dermed løftes bilen, og relevante oplysninger såsom hældning og frihøjde vises på skærmen i centerkonsollen.

Fakta

Model: E 220 d 4MATIC T All-Terrain

Gear: 9G-TRONIC automatgear

Ydelse: 194 hk / 400 Nm

Pris: Fra 807.800 kroner

Standardudstyr

Som standard inkluderer All-Terrain blandt andet AVANTGARDE eksteriør og interiør, multifunktionsrat i nappalæder, AIR BODY CONTROL luftaffjedring, DYNAMIC SELECT køreprogrammer, 9G-TRONIC automatgear, 19 tommer letmetalfælge, sædekomfortpakke og LED high-performance forlygter.

Engelsk text og billeder



For mere information:

David Engstrøm

Presse- og kommunikationschef

Mercedes-Benz Danmark

Telefon: 6038 9830

E-mail: david.engstrom@daimler.com

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.




Tags:

Multimedia

Multimedia