Klar, parat…, smart!
smart melder sig ind i konkurrencen på markedet for mikrobiler med 2 helt nyudviklede modeller - den ikoniske to-personers smart fortwo og en helt ny firepersoners smart kaldet forfour.
smart går ind på markedet med opfattende standard- og sikkerhedsudstyr. Til at starte med lanceres smart fortwo og smart forfour med en 71 hk benzinmotor. Priserne for denne motor starter på 99.900,- for fortwo og 124.900 for forfour. De 2 nye smart modeller kører ud fra de danske forhandlere den 30. november.
Mercedes-Benz Danmark gør klar til at introducere nye udgaver af den ikoniske mikro-bil smart –
bilen, der startede hele bølgen af mikrobiler, som i de seneste år har fyldt salgsstatistikerne i Danmark.
Med introduktionen af både en to-personers smart fortwo og en firepersoners smart forfour går smart igen efter at ændre på oplevelsen af mikrobiler og hvad de kan tilbyde kunderne.
Rikke Hamilton, salgschef for smart og Mercedes-Benz personbiler i Danmark:
”Med vores nye smart-modeller ønsker vi at vise, at mikrobiler både kan se godt ud og samtidig være både sjove og sikre samt tilbyde en premium-følelse i et segment, hvor pris ellers har været eneste driver. Med smart løfter vi niveauet, så det handler om mere end blot pris.”
Mere standardudstyr
LED kørelys, fjernbetjent centrallås, fartpilot, temperaturmåler med advarsel for frostvejr, elruder ved forsæderne er standardudstyr i alle nye smart modeller. Det samme gælder højdejusterbare sikkerhedsseler ved forsæderne samt lys ved bagsædet (forfour). Fra lanceringen den 30. november og frem til og med 21. juni 2015 omfatter standardudstyret i begge smart-modeller også Cool & Audio pakken, der indeholder automatisk klimaanlæg, radio med Bluetooth® og - i kombination med en smartphone og den gratis smart connect app - også navigation.
” Frem til 21. juni 2015 får smart kunder af både vores nye fortwo og forfour også en smartphone fra Samsung med i købet af en ny smart”, fortæller Rikke Hamilton. ”Vi ønsker at vise, at vi tænker anderledes – mere smart. Også når det kommer til at integrere bil og mobil.”
Der er tale om en Samsung Galaxy ALPHA til en værdi af 4.695 kr.
Mere sikkerhed
På sikkerhedsfronten lægger smart endnu mere offensivt ud. 5 airbags, ISOFIX beslag, dæktryks-overvågning, ESP® med sidevindsassistent (crosswind assist) samt et anti-kollisionssystem (forward collision warning), der virker ved alle hastigheder (fra 0-150 km/t) er standard i alle modeller. Det samme gælder naturligvis Tridion sikkerhedscellen, som altid har kendetegnet smart. Enkelt fortalt beskytter Tridion-cellen sine passagerer på samme måde som en nød eller et æg er beskyttet af sin skal.
Yderligere systemer, som fx Lane Keeping Assist, der overvåger og assisterer ved vognbaneskift, er tilgængeligt som ekstraudstyr. Dette er systemer, der ellers typisk er forbeholdt større biler.
Begge nye smart modeller er tillige blevet udsat for de samme testprogrammer som modellerne fra Mercedes-Benz.
Mere sjov
Den nye generation af smart modeller har også beholdt andre typiske smart kendetegn; baghjulstrukket to-farvet design, der fremstår kompakt udenpå, men stor indeni. Med en vendediameter på blot 6,95 m (fortwo) og 8,65 m (forfour) er begge modeller klar til at tackle byens trafik, smalle gader og gør tilmed parkering til en leg. Samtidig er komforten og køreoplevelsen øget, da sporvidden på den nye smart fortwo er øget med ca. ti cm ift. forgængeren. I Danmark introduceres smart fortwo og smart forfour til at starte med med en ny, energieffektiv 3-cylindret benzinmotorer med 71 hk. Gearkassen er en 5-trins manuel og senere vil begge modeller blive tilbudt med en 6 trins dobbeltkoblingsgearkasse.
smart fortwo og smart fourfor lanceres den 30. november 2014
Tekniske specifikationer
smart fortwo | smart forfour | |
Længde (mm) | 2.690 | 3.490 |
Bredde (mm) | 1.660 | 1.660 |
Højde (mm) | 1.550 | 1.550 |
Bagagerumsvolumen (l.) | 190-260 | 185-975 |
Vendediameter (m) | 6,95 | 8,65 |
Antal cylindre | 3 | 3 |
Slagvolumen (cc) | 999 | 999 |
Ydelse (kW/hk) | 52/71 | 52/71 |
Maks. hastighed (km/t) | 151 | 151 |
Brændstofforbrug (km/l) | 24,4 | 23,8 |
CO2-emission (g/km) | 93 | 98 |
Pris, fra (DKK) | 99.900 | 124.900 |
For yderligere information, kontakt venligst:
Lars van het Erve
Corporate Press & Public Affairs Manager
Mercedes-Benz Danmark AS
Tlf.: 3378 5433 / Mobil: 6023 9021
Email: lars.erve@daimler.com
Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.
Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.
Tags: