Kunstmaleren Andreas Emenius er kurator på event dedikeret til temaet “Movement”

Report this content

www.mercedespress.info

Den 29. marts 2012 inviterer det digitale interview magasin Avant/Garde Diaries til en aften med fokus på emnet “Movement”. Med H.C. Andersen Slottet i Tivoli som ramme og kunstmaler Andreas Emenius som kurator indtager musiker Mikkel Hess og adskillige andre kunstnere scenen. For en enkelt aften. Temaet ”movement” vil blive fremført i koncerter, kunstneriske installationer og scenekunst og vil blive diskuteret og reflekteret over sammen med de besøgende.


“For mig er eventet i København en mulighed for at arbejde sammen med nogle kunstnere, jeg beundrer, som kommer fra en bred skare af kunstneriske discipliner. Det er en mulighed for at skabe en oplevelse baseret på mine ideer og visuelle univers, men med spontane reaktioner fra andre, hvilket resulterer i ukendte synergier”, fortæller svensk-fødte Andreas Emenius, der i dag arbejder i København. “Jeg håber, at vi sammen vil lykkes med at skabe en unik kunst-oplevelse, hvor vi kombinerer malerier, musik, dans og installationer, og fysisk og følelesesmæssigt reflekterer over temaet ”movement” på en inter-disciplinær måde”.

“Intet andet bevæger mennesket så meget som bilen – bogstaveligt og billedligt talt.”, fortæller Anders Sundt Jensen, Director of Brand Communication hos Mercedes-Benz i hovedkontoret i Stuttgart, Tyskland. “Som den drivende factor inden for bilens udvikling har Mercedes-Benz altid bevist, at nysgerrighed og glæden ved at bryde de eksisterende grænser er det, der driver innovation og udvikling. Og målsætningen med Avant/Garde Diaries er præcis den samme. Vi opbygger en kreativ platform, hvor tidstypiske og samfundsrelevante emner inden for kunst, mode, musik, innovation, trends, kultur og bilen kan opleves”.

Avantgarde dialog i øjenhøjde

På disse Avant/Garde Diaries events kan de internationale ”avant-gardister” - fra kunstnere til trendsetters - samles under en visionær pioner og markere deres syn på verden i dag, deres visioner for verden i morgen og udveksle synspunkter med eksperter og gæster på en uhøjtidelig måde.

Udgangspunktet for dialogen var et digitalt interview magasin, der præsenterer exceptionelle personer og stil-skabende ideer på www.theavantgardediaries.com. Magasinet raporterer fyldestgørende fra de verdensomspændende events, der startede i Berlin i juli 2011, og nu indtager forskellige storbyer verden over.

København blev valgt på grund af byens eksemplariske kombination af tradition og fornyelse – og dermed et perfekt match for emnet “movement” eller bevægelse på dansk. Byens spændingsfelt mellem klassiske bygninger og moderne arkitektur har tiltrukket utallige designere og kreative sjæle.

Kurator og kunster i København

Andreas Emenius er en svensk født kunster bosat i København. Han er uddannet fra Central Saint Martins School of Art and Design i London i 1999. I sine værker forsøger Andreas Emenius at visualisere pulserende energier i mennesker og ting, at male deres tyngdekraft og bevægelse, at reflektere det uhåndgribelige og midlertidige. Gennem sine malerier, tegninger og andre fysiske værker visualiserer Emenius en skeptisk tilgang til vores definition af tilstedeværelse. Hans arbejde filtreres gennem minder, oplevelser og spontane indfald. Han skaber portrætter af heroiske og menneske-lignende karakterer skabt af minder, der fremstår bekendte i deres forskellige følelsesmæssige stadier. Hans værker har været udstillet i gallerier i London, Stockholm, Berlin og København.

Han har også skabt udsmykning til teatre, for eksempel "Schauspielhaus" i Hamburg og Det Kongelige Teater i København.

Andreas Emenius er også den ene halvdel af “Vibskov & Emenius” – den anden er designeren Henrik Vibskov. I 2007 præsenterede de “The Fringe Projects” – ti værker, der udforskede illusion, overflade og bevægelse – samlet i bogen “The Fringe Projects 1–10” (144p Japsam Publishers, 2009). Deres arbejde har været udstillet i en række gallerier og institutioner, herunder “Gwangju Biennale” i Korea, “Wilhelm Wagenfeld Haus” i Bremen og “Zeeuws Museum” i Middelburg.
Vibskov & Emenius fortsætter deres samarbejde i “The Circular Series”.

Med sin kreative input og internationale profil tilbyder Andreas Emenius “THE AVANT/GARDE DIARIES Copenhagen – Movement” eventet en unik og multi-disciplinær ramme.
Andreas Emenius er født i Stockholm, Sverige i 1973.

Mikkel Hess er en dansk komponist, producer og multi-instrumentalist, der fokuserer primært på percussion. Mikkel Hess bor og arbejder i New York. Som grundlægger af pladeselskabet “Hessismore” har han allerede udgivet 5 album. Han har samarbejdet kunstnerisk med det Kongelige Teater i København, Danmarks Radio og Det Danske Filminstitut. Hess er også en af grundlæggerne af kunstsammenslutningen Boinkbox, der blandt andet også fungerer som et mode- og musik selskab. I 2003 udkom han debut album, “Hess is more – The Soundtrack” fra netop dette selskab.

Af de andre deltagende kunstere på “THE AVANT/GARDE DIARIES Copenhagen – Movement” eventet kan nævnes: Anders Trentemøller (musiker, producer, DJ), Jenny Wilson (sanger, der skaber en installation sammen med Andreas Emenius), Lonely Boy Choir (musikere), Alessandro Pereira (danser), Minna Berglund (danser) og The Horse Ensemble.

Fra København til Los Angeles
Det næste “Avant/Garde Diaries” event vil blive afholdt i Californien fra den 20. april til 6. maj 2012 under titlen “Transmission LA: AV Club curated by Mike D”. Kurator ved dette event er Mike D, en af grundlæggerne af the Beastie Boys. Sammen med en række kunstnere, musikere, og DJs fra mange forskellige stilarter, vil han stå for eventet og præsentere verden for den nye Concept Style Coupé fra Mercedes-Benz.

Kontakt:

Danmark:
Lars van het Erve, 33 78 54 33, lars.erve@daimler.com


Internationalt:
Melanie Graf, +49 (0)711 17-7 68 76 melanie.graf@daimler.com

Tobias Müller, +49 (0)711 17-7 73 68 tobias.mueller@daimler.com

Yderligere information om the Avant/Garde Diaries kan findes online på www.theavantgardediaries.com

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.




Multimedia

Multimedia

Citater

Som den drivende factor inden for bilens udvikling har Mercedes-Benz altid bevist, at nysgerrighed og glæden ved at bryde de eksisterende grænser er det, der driver innovation og udvikling.
Anders Sundt Jensen
For mig er eventet i København en mulighed for at arbejde sammen med nogle kunstnere, jeg beundrer, som kommer fra en bred skare af kunstneriske discipliner.
Andreas Emenius