Mercedes’ lastbiler buldrer frem
Mercedes-Benz solgte i 2013 740 lastbiler i Danmark. Det er 204 flere end i 2012 og svarer til en fremgang på mere end 38 procent.
Mercedes’ markedsandel på lastbiler steg således med mere end 20 procent. I de sidste to år har den tyske lastbilproducent lanceret nye udgaver af hele modelrækken. Markedet har taget utroligt godt imod alle de nye modeller og i særdeleshed den nye Actros-trækker og entreprenørudgaven Arocs.
”Allerede nu indtager vi markedsleder-positioner i både trækker-segmentet 16-18t med en markedsandel på 23,4 procent og i rigid-segmentet 16-18t med 30,8 procent,” siger salgschef for Mercedes-Benz’ lastbiler, Lasse Wøhlk.
Lasse Wøhlk fortæller også, at Mercedes-Benz i det meste af 2013 har kunnet tilbyde sine kunder både Euro5- og Euro6-motorer i de fleste modeller, hvilket også har haft positiv betydning for resultatet i 2013.
”Vi står med et komplet, opdateret modelprogram, der byder på testvindende, brændstoføkonomiske motorer, state-of-the-art flådestyringsværktøjer og unikke tekniske løsninger som vandkølet retarder og slidfri, hydraulisk igangsætningskobling – så vi ser meget lyst på 2014,” slutter Lasse Wøhlk.
For yderligere information, kontakt venligst:
Mercedes-Benz Danmark AS
Kommunikationschef Lars van het Erve
Tlf.: 3378 5433 / Mobil: 6023 9021
Email: lars.erve@daimler.com
Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.
Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.
Tags: