Mercedes-Benz på Odense Internationale Filmfestival.

Report this content

www.mercedespress.info

Når Odense Internationale Film Festival, OFF, løber af stablen i dagene den 20. - 25. august, mødes festival-gæsterne af en ny stjerne i kort-films regi: Mercedes-Benz og OFF har nemlig indgået et samarbejde.

Samarbejdet består bl.a. i at de to partnere har produceret en række kortfilm, som får præmiere ved åbningen af festivalen. Kortfilmene er små portrætter af musiker Kim Kix, filminstruktør Michael Noer og designer Stine Goya. I filmene indgår også en række klassiske Mercedes-modeller.

Samtidig udstiller Mercedes-Benz en konceptbil, Concept Style Coupe, der giver et billede af, hvordan fremtidens bildesign fra den tyske bilproducent tager sig ud.

Baggrunden for samarbejdet forklarer kommunikationschef hos Mercedes-Benz, Lars van het Erve, således:

"Hos Mercedes-Benz har vi en stolt tradition for grundigt håndværk, vi går forrest i udviklingen inden for bilproduktion og vi søger at overraske vores kunder ved konstant at gå nye veje. Også i mødet med mennesker. Vi har et klart værdifællesskab med OFF i netop vores holdninger til kvalitet, tradition og fremsyn, og ikke mindst, hvordan man får dette til at blive levende. I biler eller i billeder".

Festivalleder for OFF, Birgitte Weinberger fortæller, at der helt fra starten var enighed om, at samarbejdet ikke skulle bestå i det forventelige og forudsigelige med logoer over det hele og en klassisk biludstilling. "Oplevelsen som vores festivalgæster søger på OFF har været vores fokus. Integration, integritet og nærvær har været vores midler i og målsætninger for samarbejdet. Og vi synes, at vi er lykkedes med det hele. Nu glæder vi os bare til at sætte billede og lyd på".

Odense Internationale Film Festival starter mandag den 20. august 2012.

For yderligere information

Mercedes-Benz Danmark
Lars van het Erve
33 78 54 33

lars.erve@daimler.com

Odense Internationale Film Festival
Birgitte Weinberger
65 51 28 21

birgitte@filmfestival.dk

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.




Tags:

Multimedia

Multimedia

Citater

Hos Mercedes-Benz har vi en stolt tradition for grundigt håndværk, vi går forrest i udviklingen inden for bilproduktion og vi søger at overraske vores kunder ved konstant at gå nye veje. Også i mødet med mennesker.
Lars van het Erve