Ny generation Mercedes Sprinter.

Report this content

Første i verden med helt nye sikkerhedssystemer

Næste generation Mercedes Sprinter er nu klar til lancering. Fem nye sikkerhedssystemer øger køresikkerheden til et niveau, som ingen anden transportere kan matche. Samtidig er brændstofforbruget reduceret, ligesom motorerne nu opfylder Euro VI emissionskrav.


www.mercedespress.info

Sprinter var verdens første transporter med det elektroniske stabiliseringsprogram, ESP® tilbage i 2005. I den nye generation af Sprinter er der transporterpremiere på hele fem nye sikkerhedssystemer: Sidevindsstabilisering, anti-kollisions systemet, Collision Prevention Assist, vognbaneassistent, blindvinkelassistent samt automatisk skift mellem fjern- og nærlys.

Sidevindsassistenten, ”Crosswind Assist”, er standard for Sprinter kassevogn og bus med standard, lang eller ekstra lang akselafstand og 3,5 t/3,88 t tilladt totalvægt. Mister bilen retningsstabiliteten på grund af sidevind, aktiveres bremserne individuelt via ESP-systemer og genopretter kursen, uden at føreren skal dreje kontra.

Kollisionsvarslingssystemet, ”Collision Prevention Assist”, er ekstraudstyr. CPA overvåger området umiddelbart foran bilen ved hjælp af radar. Dukker der en forhindring op, eller nærmer føreren sig de forankørende for hurtigt, bliver han advaret med lys- og lydsignaler, ligesom bremserne gøres klar til størst mulig effekt ved nødbremsning.

Vognbaneassistent, "Lane Keeping Assist", advarer føreren, hvis han er ved at køre over en ubrudt eller stiplet linje, der grænser op til en anden vognbane eller udgør en kantlinje.

Blindvinkelassistenten, ”Blind Spot Assist” holder øje med området lige bag ved og på begge sider af bilen og tænder en gul indikator i sidespejlet, hvis den registrerer et køretøj der. Hvis føreren alligevel skifter bane, forstærkes advarslen med et lydsignal, mens den gule indikator skifter til rødt.

Automatisk skift mellem nærlys og fjernlys, med prioritet til fjernlyset.

Mange tilvalg

Der er nu udviklet motorer til samtlige Sprinter-modeller, som opfylder de kommende Euro VI krav. Effekten opnås med BlueTEC motorer og katalysatorteknik, der inkluderer AdBlue væske i udstødningen.

Udstødningsrensningen påvirker ikke motorernes effekt, som stadig ligger mellem 70 kW/95 hk og 140 kW/190 hk.

Den nye Sprinter fås også med 1,8-liters benzinmotor, der ligeledes opfylder Euro VI normen. Den turboladede, firecylindrede motor har direkte indsprøjtning og leverer 115 kW/156 hk. Motoren findes også til natur-/biogasdrift.

Kraftoverførslen sker enten med den såkaldte ECO-Gear sekstrins gearkasse eller den automatiske 7G-TRONIC Plus transmission med hill-holder funktion (18.431 DKK), den eneste gearkasse af den type i en varevogn.

Mercedes Sprinter passer med sin nye, opretstående kølergrill og markante forlygter til det nye formsprog, der kendetegner Mercedes-Benz erhvervskøretøjer, fra Citan til Actros. Chassiset på kassevogn og bus er som standard sænket 30 mm for bedre køreegenskaber, mere bekvem af- og pålæsning samt nemmere ind- og udstigning. Hvis det ønskes, kan det sænkede chassis fravælges uden merpris. Chassiset er ikke sænket på rene chassis-udgaver af den nye Sprinter, da der er taget hensyn til de mange opbygningsmuligheder, markedet kan efterspørge. Men en sænkning kan bestilles for disse udgaver, også uden merpris.

Mercedes Sprinter er sat til salg fra 1. juni, og de første leverancer forventes i september. Priserne begynder ved ca. 172.000 DKK (Sprinter 210 chassis og kabine). Euro VI motorer koster ca. 10.800 DKK mere end Euro V.
Et par priseksempler:

• Sprinter 316 CDI kassebil, akselafstand 3665 mm, ni kubikmeter lastvolumen: 243.500 DKK
• Sprinter 319 CDI kassebil, akselafstand 3665 mm, ni kubikmeter lastvolumen: 267.600 DKK med Euro VI motor
• Sprinter 316 CDI chassis, akselafstand 4325 mm: 239.600 DKK

Sikkerhedspakker
Til kassevogn og bus fås en udstyrspakke med blindvinkel- og vognbaneassistent samt fjern- og nærlysautomatik for cirka 15.900 DKK.

En stor sikkerhedspakke, der også inkluderer Collision Prevention Assist,
koster 17.700 DKK.

Alle priser er ekskl. moms.

For yderligere information, kontakt venligst:
Mercedes-Benz Danmark AS
Kommunikationschef Lars van het Erve
Tlf.: 3378 5433 / Mobil: 6023 9021

Email: lars.erve@daimler.com

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.




Tags:

Multimedia

Multimedia