Ny salgsdirektør hos Mercedes-Benz
www.mercedespress.info Markus Denzler tiltræder den 1. september som salgsdirektør for Mercedes-Benz Erhvervskøretøjer i Danmark og Sverige. Han overtager stillingen efter adm. direktør Jörg Himmelmann, der har fungeret som midlertidig salgsdirektør i divisionen. Markus Denzler har arbejdet de sidste 12 år for Mercedes-Benz i Tyskland.
Til efteråret sætter Markus Denzler sig i direktørstolen i salgsafdelingen for Mercedes-Benz’ division for vare- og lastbiler på det danske og svenske marked. Markus Denzler afløser den administrerende direktør, Jörg Himmelmann, der siden den 1. januar har været fungerende salgsdirektør.
”Markus træder til på et meget afgørende tidspunkt for vores danske og svenske marked. Internationalt har 2010 indtil nu været et godt år for Daimler Gruppen med en stigning i salget på ikke mindre end 27 procent i forhold til samme periode sidste år. I det lys har vi naturligvis også ambitiøse mål for det nordiske marked, og Markus er den helt rette mand til at stå i spidsen for denne udvikling,” siger adm. direktør Jörg Himmelmann.
Hjertet banker for Mercedes
Markus Denzler er Mercedes-mand til benet. Han startede for 12 år siden som trainee hos Daimler biler i Tyskland og har siden arbejdet sig opad inden for organisationen, der er verdens førende producent af erhvervskøretøjer. Senest kommer Markus fra en stilling som Senior Manager i afdelingen for international salgs- og forretningsudvikling for lastbildivisionen. Markus er master i Business Administration og har læst International Marketing. Han er 38 år, gift og har et barn.
For yderligere information, kontakt: Mikael Meyer, Brand/PR Manager, Mercedes-Benz Vans & Trucks Danmark Telefon: +45 60 23 90 76 E-mail: mikael.meyer@daimler.com
Denne release + højopløste trykkefærdige billeder kan downloades fra nettet på http://www.mercedespress.info
Tags: