Ny Vito: Brændstofforbruget og prisen er faldet, sikkerheden øget
Mercedes-Benz har løftet sløret for priserne for den nye udgave af varevognen Vito. De vejledende priser starter på 193.500 inkl. afgift, ekskl. moms for en Vito 109 CDI. Startprisen er ca. 12.000 lavere end forgængeren til trods for, at den nye Vito er helt nyudviklet og byder på mere udstyr. En af grundene til at dette er muligt, er, at den nye Vito også tilbydes i en forhjulstrukket udgave.
Brændstoføkonomien forbedret med 20%
Brændstoføkonomien i den nye Mercedes-Benz Vito er i gennemsnit blevet forbedret med ca. 20% sammenlignet med forgængeren. Den nye Vito klarer op til 17,5 km/l.. På sikkerhedsfronten indeholder standardudstyret i den nye Vito nu også Attention Assist (træthedsadvarselssystem), dæktryksovervågning samt sidevindsassistent. Hertil kommer blindvinkelsassistent, vognbaneassistent, aktiv parkeringsassistent samt kollisions-advarselssystemet Collision Prevention Assist, som kan vælges som ekstraudstyr. Mercedes-Benz Vito er alene på markedet om at tilbyde dette niveau inden for sikkerhed.
Søren Christensen, salgschef for varebiler hos Mercedes-Benz i Danmark, er da også meget positiv op til lancering af den nye Vito i oktober i år.
”Vi har store forventninger til den nye Vito, som sætter en ny standard for varebiler i Danmark, hvad angår brændstoføkonomi og sikkerhed. Samtidig stiller vi med priser på den nye Vito, som er yderst konkurrencedygtige, så vores målsætning er at styrke vores position i markedet”.
For, bag eller 4-hjulstræk
Den nye forhjulstrukne variant er meget let og er tiltænkt kunder, der fokuserer på lav til mellem lasteevne og lave omkostninger. Priserne for den forhjulstrukne Vito starter på 193.500 kr. inkl. afgift, ekskl. moms.
Den baghjulstrukne variant er den perfekte løsning til kunder, der kører med tungere læs og ofte kører med trailer. Her starter priserne på 216.500 kr. inkl. afgift, ekskl. moms.
Varianten med firehjulstræk vil glæde kunder, der har behov for trækkraft og som kører i mere ufremkommeligt terræn. Vito 4x4 er udstyret med et firehjulstræksystem, 4MATIC, som er kendt fra Mercedes-Benz personbiler. Priserne starter på Vito 4x4 vil være tilgængelige fra januar 2015.
2 turbodieselmotorer i 5 effektudgaver
Forhjulstrukne varianter af Vito er udstyret med en kompakt 4-cylindret, 1,6 liters dieselmotor, der kan leveres i to udgaver med hhv. 88 hk (Vito 109 CDI) og 114 hk (Vito 111 CDI).
Modeller med baghjuls – eller firehjulstræk leveres med en 2,1 l., 4-cylindret dieselmotor i 3 forskellige udgaver med hhv. 136 hk (Vito 114 CDI), 163 hk (Vito 116 CDI) og 190 hk (Vito 190 BlueTEC. Vito 119 BlueTEC er i øvrigt den første varebil i segmentet, der leveres med en Euro 6 motor.
Den ny Vito leveres som standard med en 6-trins manuel gearkasse. Et 7-trins automatgear, 7G Tronic Plus med konverter, kan vælges til de baghjulstrukne varianter (114 og 116 CDI), men er standard på Vito 119 BlueTEC samt Vito 4x4.
For yderligere information, kontakt venligst:
Lars van het Erve
Corporate Press & Public Affairs Manager
Mercedes-Benz Danmark AS
Tlf.: 3378 5433 / Mobil: 6023 9021
Email: lars.erve@daimler.com
Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.
Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.
Tags: