Slidfri transport op og ned ad bakke

Report this content

På den netop overståede Transport 2015 i Herning kunne messens besøgende prøve kræfter med en Mercedes-Benz lastbil med slidfri igangsætningskobling, også kendt som turbo-retarder kobling. Formålet var at vise turbo-retarder koblingens slidfri effektivitet i mere uvejsomt terræn. Flere vognmænd har efter en tur på testbanen bestilt lastbiler med systemet.

www.mercedespress.info

Besøgende på Transport 2015 blev mødt af en mulighed, som de normalt ikke får på en statisk udstillingsmesse. Til lejligheden havde Mercedes-Benz fået konstrueret en stejl grusbakke og for foden af bakken stod en Mercedes-Benz Arocs 4151 med en vogntogsvægt på ca. 40 ton. Bilen kunne testes på banen, så turbo-retarder koblingen kunne opleves i praksis.

Det hårde slid – uden slid

En turbo-retarder kobling er en olie-hydraulisk slidfri igangsætningskobling, der giver høj belastningsevne i forbindelse med igangsætning og manøvrering med høje vogntogsvægte. Når turbo-retarder koblingen aktiveres, føres motorens effekt uden om tørpladekoblingen, igennem turbo-retarder koblingens hydraulik og derpå videre til gearkassen. På 1/10 sekund pumpes op til 11 liter olie ind i eller ud af koblingssystemet, alt afhængig af den belastning lastbilen udsættes for. Efter igangsætning føres motorens effekt igen igennem den standardudstyrede tørpladekobling. Det hele sker fuldautomatisk uden bekymring for chaufføren. Ned ad bakke fungerer koblingen samtidig som retarder.

Resultatet er, at igangsætning bliver mere smidig og samtidig spares både tørpladekobling og bremsesystemet for slid. Omkostningen til turbo-retarder koblingen kan dermed tjene sig ind flere gange i lastbilens levetid. Turbo-retarder koblingen er oplagt til sværgodstransport, men systemet kan også være en kæmpe fordel for entreprenørbranchen, hvor offroad kørsel kan ske uden belastning af tørpladekoblingen.

Ordrer i hus

På Transport 2015 benyttede mange sig af muligheden for at prøve kræfter med den 40 ton tunge Arocs. Og effekten på kunderne er bestemt ikke udeblevet. Salgschef for Mercedes-Benz lastbiler, Lasse Wøhlk, fortæller:

Efter at have prøvet systemet på Transport 2015 har flere vognmænd bestilt biler med vores turbo-retarder kobling. Vi har også oplevet, at kunder har ændret i deres allerede afgivne ordrer for at få systemet med, og det vidner om, hvor meget systemet imponerer”.

 Mercedes-Benz er den eneste lastbilsproducent, der tilbyder denne type turbo-retarder kobling.

For yderligere information, kontakt venligst:
Mercedes-Benz Danmark AS
Lars van het Erve
Corporate Press & Public Affairs Manager

Tlf.: 3378 5433 / Mobil: 6023 9021

Email: lars.erve@daimler.com

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.




Tags:

Multimedia

Multimedia

Citater

Efter at have prøvet systemet på Transport 2015 har flere vognmænd bestilt biler med vores turbo-retarder kobling. Vi har også oplevet, at kunder har ændret i deres allerede afgivne ordrer for at få systemet med, og det vidner om, hvor meget systemet imponerer
Salgschef for Mercedes-Benz lastbiler, Lasse Wøhlk