Arkitekter værdsætter træprodukter for deres lethed, styrke og uendelige muligheder

Report this content

De vigtigste arkitektoniske fordele ved træmaterialer er deres lethed, styrke og æstetik. Derudover  har træprodukter som f.eks. Kerto® LVL også arkitektonisk inspirerende og endda sundhedsfremmende kvaliteter.

Træets naturlige kvaliteter, særligt letheden og styrken, er meget efterspurgte egenskaber i opbygningen af vore dages bymiljøer. Anvendelsen af træ i arkitektur har vist sig at være økonomisk, effektivt i konstruktioner og visuelt attraktivt.

“Den sammensatte struktur, der giver træer deres lethed og specifikke styrke, gør også træprodukter stærke og lette. De industrifremstillede træbjælker kan måle sig med alternativer i beton og stål, når det gælder styrke,” påpeger Matti Kuittinen, arkitekt og forsker ved Aalto Universitetet.

Træets lethed giver mulighed for lange spænd

Ud over letheden værdsætter fagfolk også træmaterialerne for deres korte byggetid og alsidighed. I Clamart sportscenteret i Frankrig anvendte arkitekterne Kerto LVL (lamineret finertømmer) i stedet for limtræ, der normalt bruges til lange buede bjælker1.

“I dette projekt udgjorde den komplekse geometri, dobbelt kurve med lange spænd, en interessant tekniske udfordring. Kerto® LVL muliggjorde de lange spænd og komplekse kurver, som sportscentret nu er berømt for. Anvendelse af et industrifremstillet træskelet viste sig også at være økonomisk, effektivt i konstruktionen og visuelt attraktivt.”, forklarer projektleder og arkitekt Gaétan Morales fra Gaëtan Le Penhuel Arkitekter.

I Clamart-projektet forbinder den tekniske løsning i facaden og på taget en kontinuerlig struktur. Det gav større arkitektonisk frihed med større spændvidde og optimering af selve træstrukturen.

Træmaterialer sætter et præg af varme og natur på bymiljøer

Træ som materiale repræsenterer naturen på en måde, som brugerne af bygningen kan nyde og drage fordel af, også rent sundhedsmæssigt, ved at se på det, røre ved det og være omgivet af det.

Stadig mere forskning 2 anbefaler, at der skal bruges mere træ i hospitaler og andre sundhedshuse. Tilstedeværelsen af træ forbindes med bedre resultater for patienterne, f.eks. hurtigere restitution og mindre smerteopfattelse. I modsætning til andre naturmaterialer kan træ anvendes både mekanisk og mere æstetisk, f.eks. i blotlagte interne strukturer, indretning og møbler.

“I den henseende er det essentielt for fremtiden at benytte teknisk avancerede, ressource-effektive træelementer, da de bidrager med arkitektonisk diversitet og æstetik samt livskvalitet,” siger Matti Kuittinen.

Få mere at vide om træmaterialers arkitektoniske kvaliteter.

Denne artikel er udgivet som en del af serien Kerto LVL Fast, Light, Green.

Images: https://databank.metsagroup.com/l/mk7j8Rwj-SBz

Referencer:

1Metsä Wood-referencer, Clamart Sport Centre: http://www.metsawood.com/global/news-media/references/Pages/long-span-wooden-rafters-clamart.aspx

2S. Augustin og D. Fell, “Wood as a restorative material in healthcare environments”, FP Innovations, 2015, https://fpinnovations.ca/media/publications/documents/health-report.pdf

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:

Henni Rousu, Communications Manager, Metsä Wood,

tel. +358 40 554 8388, henni.rousu@metsagroup.com

www.metsawood.dk

Metsä Wood leverer konkurrencedygtige og miljøvenlige træprodukter til byggeriet, industrien og distributionspartnere. Vi fremstiller produkter af nordisk træ, et bæredygtigt råmateriale af førsteklasses kvalitet. I 2017 havde vi en omsætning på EUR 0,5 milliarder, og vi har mere end 1.400 medarbejdere. Metsä Wood er en del af Metsä Group.

Facebook | LinkedIn | Twitter | Instagram | Pinterest

Abonner

Multimedia

Multimedia