Byggeelementer bliver til enestående indvendigt design

Report this content

Metsä Woods Kerto® LVL giver kontorbygning anderledes udseende 

ESPOO, Finland, October 27, 2016

Det indvendige trædesign i forbindelse med byggeprojektet One Main i Boston, USA, er et eksempel på en anderledes anvendelse af Kerto® LVL. De bølgede træoverflader, der udgør det indvendige design, er fremstillet udelukkende af krydslimede Kerto LVL-plader, der normalt anvendes i byggeelementer.

Multimedia press release

Projektets chefarkitekt, Mark Goulthorpe fra dECOi Architects, professor på det nærliggende MIT (Massachusetts Institute of Technology), præsenterede i sit forslag en meget strømlinet byggemetode, hvor den sædvanlige senindustrielle produktionsproces baseret på køb og produktion af flere forskellige komponenter blev erstattet af en mere enhedsbaseret CAD-CAM-logik.

“One Main viser, at bæredygtig arkitektur ikke behøver at være kedelig, men tværtimod kan skabe en enestående ny tilgang og elegant stil i byggebranchen,” fortæller Goulthorpe.

Tekniske fordele og tilgængelighed førte til Kerto® LVL

Metsä Woods krydslimede Kerto-Q LVL anvendes normalt i byggeelementer. One Main-kontoret i Boston er imidlertid et fremragende eksempel på en helt anden måde at bruge produktet på.

Kerto-Q LVL blev valgt af dECOi Architects på grund af dets tykkelse, og fordi det leveres i store plader. Kerto er forholdsvis billigt, stort set fri for mellemrum og har kort leveringstid. Det var et pragmatisk valg for at skabe balance mellem omkostninger, fremstilling og æstetik. De største fordele ved Kerto LVL er, at det er lavet af bæredygtigt råmateriale, og at det med en stor, lamineret plade, er nemt at skære, så det giver en god, stærk kant. Den laminerede flade giver det desuden et meget elegant udseende.

Funktionelt forsænket træloft

Det eksisterende kontortårn var en bygning af betonelementer fra 1970erne med hermetisk lukkede vinduer og fuld aircondition. Der var rig konstruktionsmæssig mulighed for at hænge de relativt lette loftsplader op i tagpladerne.

Det funktionelle kontorrum er “fanget” mellem to aktive overflader – gulvet og loftet – der hver især brydes af funktionsdele som ventilation eller lyskasser. De primære rumlige elementer er receptionen, der ser ud som om den rejser sig direkte fra gulvet, og loftet, der “trækkes” ned mod gulvet, så det giver struktur, eller op mod himlen, hvor der er lys.

Store præfabrikerede dele hurtigere samling

Alle dele af indretningen blev fremstillet off-site med en kraftig tre-akse-CNC-maskine. Ved hjælp af design-algoritmer blev de arkitektoniske former opdelt i diskrete elementer, der passede perfekt til plader på 3,7 m × 1,2 m, alt sammen automatiseret og optimeret af arkitekt-teamet. Delene blev udformet med dyvelhuller, så de nemt kunne placeres i rummet uden at kræve meget andet end korrekt rækkefølge, justering og limning eller sømning.

Målet var at minimere arbejdet on-site, og det lykkedes i stor udstrækning, da større og større færdige dele blev leveret til projektet – eksempelvis blev hele kontorgulve og receptionen afsendt som komplette elementer, der kun skulle sættes korrekt på plads on-site.

Strømlinet fremstillingsmetode bag flad Kerto LVL-plade

Det var afgørende for hastighed og økonomi at strømline selve fremstillingsprocessen. Alle synlige elementer i designet blev fremstillet som flerlags-elementer skåret af flade Kerto LVL-plader.

Lofterne, væggene, gulve og fast inventar blev alt sammen skabt som lagdelte elementer fremstillet af lag af Kerto LVL, mens de funktionelle elementer som ventilationsriste, lyslommer og dørhåndtag blev formet ved direkte træskæring.

Arkitekterne leverede de konkrete produktionsfiler - selve skæringsinstruktionerne - og elementerne var allerede monteret på omkring 1.200 Kerto LVL-plader for at minimere spild. Instruktionerne blev derefter indlæst som digitale kommandoer i maskinen.

One Main-projektet har i høj grad et stærkt miljøfokus, da der bruges bæredygtige og CO2-absorberende råmaterialer, som effektivt omdannes til flotte og funktionelle elementer ved hjælp af avancerede, digitale lavenergiværktøjer. Med et andet materiale, f.eks. hvis dECOi havde reduceret tykkelsen eller størrelsen af Kerto-Q LVL-pladerne, ville fremstillingstiden og omkostningerne være steget tilsvarende.

One Main-projektet kort fortalt:

  • One Main bruger bæredygtigt fremstillet Kerto-Q LVL med ikke-giftig vandbaseret lim.
  • 1.000 m2 projekt monteret på 1.200 plader, hver 39 mm tyk og 3,7 m × 1,2 m.
  • Alle dele skåret lokalt med en enkelt tre-akse-maskine.
  • dECOi leverede de konkrete værktøjsstier (over 300.000 lineære m til skæring) i 3D-instruktionsfiler.
  • Der var omkring 10 % spild, som blev lavet til flis og genbrugt.

Se One Main-kontorprojektet fra Boston med det indvendige trædesign på www.metsawood.com/publications.

Images: http://databank.metsagroup.com/l/9SGTHPTV7-xG

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:

Virpi Koskimies, Communications Specialist, Metsä Group, mobil: +358 (0) 50 4522203, virpi.koskimies@metsagroup.com.

Lau Larsen, Sales Director, Metsä Wood Danmark, Tel. +45 88969798,

Mobil + 45 26127478, lau.larsen@metsagroup.com

www.metsawood.dk

 

Metsä Wood leverer konkurrencedygtige og miljøvenlige træprodukter til byggeriet, industrien og distributionspartnere. Vi fremstiller produkter af nordisk træ, et bæredygtigt råmateriale af førsteklasses kvalitet. I 2015 havde vi en omsætning på EUR 0,9 milliarder, og vi har mere end 2.000 medarbejdere. Metsä Wood er en del af Metsä Group.

Abonner

Multimedia

Multimedia