Open Source Wood-innovationspris givet til et aktivt medlem
Metsä Woods Open Source Wood er et initiativ, der sigter mod global deling af viden og innovationer inden for trækonstruktioner mellem fagfolk i byggebranchen. Platformens første innovationspris nogensinde er blevet tildelt ingeniør og arkitekt Paul Esombi Ekema for hans arbejde med at fremme idéen om Open Source Wood.
Paul Esombi Ekema, ejer af Peekplan Architects i Hamburg i Tyskland, stødte på Open Source Wood for første gang, da det blev lanceret i 2017, og har været et aktivt medlem af fællesskabet lige siden.
”Open Source Wood er blevet et mødested. Interaktionen har været virkelig interessant, og jeg har inviteret nogle af mine kolleger til at deltage og udforske, hvad Metsä Wood tilbyder på platformen”.
Global deling af oplysninger om trækonstruktioner
Kun en lille del (5-10%) af byggeriet i verdens storbyer er i træ, og det skyldes til dels, at branchen er opsplittet og lokal. Metsä Wood mener, at der er behov for at dele viden og innovationer for at bidrage til øget anvendelse af træ inden for byggebranchen. Formålet med Open Source Wood er at gøre det muligt for fagfolk fra forskellige dele af byggebranchen at mødes globalt og nytænke den måde, hvorpå træ anvendes som byggemateriale. Ekema konstaterer, at denne udvikling allerede er i fuld gang:
“Dette paradigmeskifte har været meget opmuntrende”, siger han. “Det glæder mig at se, at folk virkelig er begyndt at genoverveje, hvilket byggemateriale de vil anvende”.
Open Source Wood handler ikke kun om at præsentere planer og tanker: f.eks. drøfter man også træets tekniske egenskaber. Ekema mener ikke, at folk i tilstrækkelig grad er klar over, hvordan træ opfører sig som materiale, og hvor holdbart og fleksibelt det er.
“Valget af byggemateriale afhænger nogle gange af den enkelte arkitekts eller ingeniørs kendskab til, hvad der er tilgængeligt”, siger Ekema. “Derfor er platformen et yderligere aktiv, idet den giver teknikere og samfundet i bredere forstand mulighed for at forstå materialerne bedre”.
Pris for at inspirere andre
Ekema har delt sine projekter på Open Source Wood. Eksempelvis er de præfabrikerede små træhuse M4 og M5 lette, miljøvenlige og sunde at bo i, hvilket er ideelt, hvis man ønsker at reducere sit CO2-aftryk og sænke sine leveomkostninger.
“Dette er blot nogle få af de idéer, som jeg gerne ville dele med andre. Jeg var selv blevet meget inspireret af træ som materiale, så jeg ønskede at give den inspiration og mine idéer videre til andre”.
Metsä Wood præmierer løbende Open Source Wood-brugere for deres bedste idéer og handlinger, som er med til at promovere platformen. Hvad følte Ekema, da han fik overrakt prisen for sin aktivitet på Open Source Wood?
“Jeg er meget beæret og glad. Denne innovationspris er en kæmpestor anerkendelse af mit arbejde”, siger Ekema.
“Jeg vil gerne takke Metsä Wood for at give mig mulighed for at vise verden mit arbejde og alt det, som Peekplan Architects kan. Deling af viden om trækonstruktioner bidrager til udviklingen af nye produkter, som sikrer alternative kvalitetsbyggematerialer, hvilket jeg engagerer mig meget i”.
Se alle Open Source Wood-prisvinderne.
Se en Talking Wood-video med Paul Esombi Ekema.
Billeder: https://databank.metsagroup.com/l/BnFLMT7qbG55
Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:
Viivi Kylämä, Marketing Manager, Metsä Wood,
tel. +358 40 820 9850, viivi.kylama@metsagroup.com
Metsä Wood
Metsä Wood er en af Europas førende producenter af industrifremstillede træprodukter. Det er vores mål at betjene tre segmenter: byggebranchen, industrien og distributionskunder. Vores primære produkter er Kerto® LVL, krydsfiner og andre træprodukter. Vi sælger også nordisk tømmer, der produceres af Metsä Fibre.
I 2018 havde Metsä Wood en omsætning på EUR 0,4 milliarder, og vi har ca. 1.500 medarbejdere. Metsä Wood er en del af Metsä Group.
Følg Metsä Wood: Facebook | LinkedIn | Twitter | Instagram | Pinterest