• news.cision.com/
  • Metsä Group/
  • Unge arkitekter over hele verden skaber urbaniseringsløsninger i konkurrencen “City Above the City”

Unge arkitekter over hele verden skaber urbaniseringsløsninger i konkurrencen “City Above the City”

Report this content

Espoo, Finland 1.11.2016

Metsä Woods konkurrence har inspireret arkitekter i hele verden til at designe tilbygninger af træ i storbyerne. Der er bidrag fra 40 lande, der indeholder forslag til løsninger i træ på urbaniseringens udfordringer. Vinderne havde lavet forslag til New York, Shanghai og Tampere i Finland.

Multimedia press release

Arkitekter fra 40 lande har skabt deres Plan B for urbanisering med træ (Kerto® LVL – lamineret finertømmer) som det primære materiale. Opgaven lød på at designe en trætilbygning til en eksisterende bygning i en storby. Bidragene var designet til 69 storbyer i verden, herunder Sidney, Shanghai, New York, Berlin, Paris og London. Konkurrencen blev afholdt af Metsä Wood.

“Byggeri skal være bæredygtigt, og storbyen skal blive ved med at være et sted, hvor det er rart at bo. Det glæder mig, at så mange arkitekter deler det synspunkt, især den yngre generation,” siger Michael Green fra MGA architects og DBR Design Build Research, som er formand for juryen. “Bidragene var innovative og tilførte værdi til både bygningen og lokalsamfundet.”

”Designet var realistisk og demonstrerede en god forståelse for LVL som byggemateriale,” fortæller Stefan Winter, der er professor inden for trækonstruktion og strukturelt design ved Münchens Tekniske Universitet. “Med sin lethed og korte konstruktionstid er Kerto LVL et ideelt materiale til denne udfordring.”

“Opførelse af trætilbygninger i eksisterende boligområder kan være et væsentligt bidrag til en løsning på urbanisering. I stedet for at nedrive boligområder kan vi udvide dem,” siger Mike Kane, arkitekt og adjunkt ved London South Bank University. “Denne konkurrence skal ses som en katalysator for den fremtidige debat om bæredygtige og progressive storbyer på verdensplan.”

Vindere fra forskellige dele af verden

“Urbanisering har øget interessen for at bygge med træ. Potentialet for trætilbygninger er stort – over 100 millioner kvadratmeter alene i Tyskland,” fastslår Mikko Saavalainen, Senior Vice President, Business Development, hos Metsä Wood.

Vinderne blev kåret i to kategorier: små ændringer og store ændringer. Den samlede præmiesum løb op i EUR 35.000.

Vinderne af førstepræmien i kategorien for små ændringer blev Nile Greenberg (USA) med sit design til New York og Alma Studio (Spanien) med deres design til Shanghai. På andenpladsen kom Superspace (Tyrkiet) med et design til Istanbul og Sigurd Larsen Design & Architecture (Tyskland) med et design til Berlin.

Vinderne af førstepræmien i kategorien for store ændringer blev Lisa Voigtländer (Tyskland) og SungBok Song (Korea) med deres design til Tampere i Finland. På andenpladsen kom Basic Architects (Australien) med et design til Perth, L Arkkitehdit (Finland) med et design til Helsinki, Giuseppe De Marinis Gallo og Gianluca Gnisci (Italien) med et design til New York og Kim Min Jae Architects (Hong Kong) med et design til Hong Kong.

Se alle bidragene på: planb.metsawood.com

Images: http://databank.metsagroup.com/l/QXN_pcPcgdjH

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:

Henni Rousu, Marketing Manager, Metsä Wood, mobile: +358 (0) 405548388, henni.rousu@metsagroup.com

Lau Larsen, Sales Director, Metsä Wood Danmark, Tel. +45 88969798,

Mobil + 45 26127478, lau.larsen@metsagroup.com

www.metsawood.dk

Metsä Wood leverer konkurrencedygtige og miljøvenlige træprodukter til byggeriet, industrien og distributionspartnere. Vi fremstiller produkter af nordisk træ, et bæredygtigt råmateriale af førsteklasses kvalitet. I 2015 havde vi en omsætning på EUR 0,9 milliarder, og vi har mere end 2.000 medarbejdere. Metsä Wood er en del af Metsä Group.

Abonner

Multimedia

Multimedia