Lehto Group revolutionerer byggebranchen med effektiv industriel produktion

Lehto Group er en finsk virksomhed, der har specialiseret sig i økonomisk produktion af elementer. Virksomheden ønsker at erstatte traditionel montering på byggepladsen med en industriel produktion, der er mere omkostningseffektiv og sikrer højere kvalitet. Boliger vil i stadig højere grad blive bygget på fabrikker, hvor det er nemmere at styre kvaliteten og produktionsomkostningerne.

Traditionelt udføres byggeprojekter på byggepladsen uanset vejrforholdene og omfanget af dagslys. Ifølge Hannu Lehto, CEO for Lehto Group, medfører dette manglende effektivitet: “Vi ønsker at gøre processerne mere effektive og reducere antallet af afbrydelser, så vi kan give kunderne lidt mere værdi for pengene.”

Metsä Wood ser også overgangen til industriel præfabrikation i byggebranchen som et vigtigt skridt. “Industriel præfabrikation og skalerbare koncepter baner vej for nye metoder til at skabe forbedringer inden for byggebranchen, der er langt bagud med hensyn til produktivitetsudvikling sammenlignet med andre brancher,” fortæller Virva Juhola, SVP Sales i Metsä Wood.

Kerto LVL bidrager til udviklingen af industriel produktion

Industriel produktion af elementer er baseret på modulprincippet. I deres moduler og elementer bruger Lehto Group produkter fra Metsä Wood sammen med beton og stål for at leve op til deres filosofi om effektive byggemetoder. Kerto® LVL (lamineret finertømmer) anvendes f.eks. i bærende konstruktioner, etageadskillelser og tagkonstruktioner. Kerto LVL har mange fordele som byggemateriale. “Som værdibeskrivelsen lover, er Kerto LVL et hurtigt, let og grønt materiale. Det er et stærkt, men samtidig let materiale, der understøtter vores økonomiske tilgang til byggeri,” siger Hannu Lehto.

Læs den fulde artikel for at få mere at vide om Lehto Groups filosofi.

Se videoen Talking Wood med Hannu Lehto, CEO i Lehto Group.

Billeder: https://databank.metsagroup.com/l/zvG9ZCrBBnhL

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:

Viivi Kylämä, Marketing Manager, Metsä Wood, tel. +358 40 820 9850, viivi.kylama@metsagroup.com

www.metsawood.dk

Metsä Wood leverer konkurrencedygtige og miljøvenlige træprodukter til byggeriet, industrien og distributionspartnere. Vi fremstiller produkter af nordisk træ, et bæredygtigt råmateriale af førsteklasses kvalitet. I 2017 havde vi en omsætning på EUR 0,5 milliarder, og vi har mere end 1.400 medarbejdere. Metsä Wood er en del af Metsä Group.

Om os

Metsä Woodwww.metsawood.com Metsä Wood er en af Europas førende producenter af industrifremstillede træprodukter. Det er vores mål at betjene tre segmenter: byggebranchen, industrien og distributionskunder. Vores primære produkter er Kerto® LVL, krydsfiner og andre træprodukter. Vi sælger også nordisk tømmer, der produceres af Metsä Fibre. I 2018 havde Metsä Wood en omsætning på EUR 0,4 milliarder, og vi har ca. 1.500 medarbejdere. Metsä Wood er en del af Metsä Group.

Abonner

Multimedia

Multimedia