METTLER TOLEDO lancerer ny Titration Excellence-serie
Den nye generation af Titration Excellence kombinerer alle forgængernes fordele med spændende nye funktioner, f.eks. automatisk natriumbestemmelse, coulometrisk Karl Fischer-titrering og en integreret SmartSample™-læser. Takket være den unikke modulopbygning kan Titration Excellence konfigureres optimalt og tilpasses både eksisterende og fremtidige krav.
Den ny Titration Excellence-serie forener den højeste grad af modulopbygning i instrumentkonfigurationen med effektiv og sikker analyse, der lever op til kravene i det yderst konkurrenceprægede miljø i dag. Lanceringen af den nye generation byder på interessante fordele, der gør det daglige laboratoriearbejde mere effektivt. Det er især værd at lægge mærke til følgende kundefordele:
Effektiv natriumbestemmelse – Standardtilsættelsesmetoden til natriumbestemmelse er en central del af den nye Titration Excellence-serie. Den fuldautomatiserede direkte natriumbestemmelse giver mulighed for at analysere en hel prøveserie, hvilket sparer tid og øger den daglige analysekapacitet. Selv prøveforberedelse kan automatiseres ved hjælp af yderligere doseringsenheder og en homogenisator.
Flere valgmuligheder til bestemmelse af vandindhold – Idet Titration Excellence er modulopbygget, kan der nu udføres coulometrisk Karl Fischer-titrering på alle instrumenter. Med denne funktion kan vandindhold analyseres ned til 1 ppm. Det nye coulometriske ekstraudstyr forbedrer også bestemmelsen af bromtal takket være muligheden for at generere svagstrøm. Dette integrerede ekstraudstyr kræver hverken flere enheder eller mere plads og matcher dermed lean-filosofien for laboratorier.
Fejlfri titreringsarbejdsgang – Med SmartSample-læseren, der er integreret på alle Titration Excellence-instrumenter, er det nu muligt at overføre data trådløst fra vægt til titrator i forbindelse med enkelte prøver og dermed undgå fejl i forbindelse med afskrift. SmartSample-løsningen er derfor et klogt valg til både titrering af en enkelt prøve og automatiseret titrering af flere prøver.
Den intuitive og letforståelige One Click®-brugergrænseflade i Titration Excellence giver mulighed for konfigurering af brugerspecifikke indstillinger, der sikrer sikker og enkel betjening. Dette særdeles effektive titreringssystem opfylder myndighedskravene og er skræddersyet til kundens behov.
Få mere at vide på www.mt.com/Titration-Excellence
For spørgsmål , kontakt venligst:
Carl-Henrik Edfors
46 8 702 50 42
carl-henrik.edfors@mt.com
METTLER TOLEDO er en førende global producent af præcisionsinstrumenter. Selskabet er verdens største producent og sælger af vejeinstrumenter til brug i laboratorier, industrien og i fødevarebutikker. Selskabet er også blandt de tre bedste aktører på flere tilhørende markeder for analyseinstrumenter og er en førende leverandør af automatiserede kemiske systemer, der anvendes i forbindelse med opdagelse og udvikling af lægemidler og kemiske sammensætninger. Desuden er selskabet verdens største producent og sælger af systemer til metaldetektion, der anvendes inden for produktion og emballering. Yderligere oplysninger om METTLER TOLEDO findes på www.mt.com.
Tags: